Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tobakssalget står stille hos Scandinavian Tobacco

Scandinavian Tobaccos årsomsætning i 2016 var stort set identisk med omsætningen året forinden.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er store lighedspunkter mellem de to seneste regnskaber for Scandinavian Tobacco Group.

Regnskabet for 2016, der er offentliggjort torsdag, viser således en omsætning, der i store træk er identisk med den, man præsterede året før.

Bare 0,2 procent er salget vokset, og det udgjorde sidste år 6746 millioner kroner.

Nettoresultatet er der heller ikke ændret meget ved. Det endte således på 681 millioner kroner mod 668 millioner kroner i 2015 - en forbedring på 2,1 procent.

Administrerende direktør Niels Frederiksen er tilfreds med, at man således har indfriet sine mål.

»Resultaterne afspejler vores planer og indsats. Vi vokser fortsat inden for håndrullede cigarer og ser yderligere muligheder for at tage markedsandele i Nordamerika, der nu udgør næsten halvdelen af vores forretning«, siger han i en kommentar til regnskabet.

Selskabet forventer heller ingen vækst i omsætningen i år, men tror alligevel på, at man fortsat kan øge overskuddet.

Det bunder blandt andet i det effektiviseringsprogram, som man har iværksat, og som forventes at give en årlig omkostningsbesparelse på 200 millioner kroner.

Til gengæld har et nyt it-system hos selskabets amerikanske forhandler medført forstyrrelser i salg og fakturering, som vil påvirke årets resultat. Problemerne skulle dog være løst.

Scandinavian Tobacco Group producerer hovedsageligt cigarer, både håndrullede og maskinfremstillede. De markedsføres blandt andet under mærkerne Cohiba, Macanudo, Mercator og Cafe Creme.

Pibetobak og rulletobak indgår også i sortimentet, selv om de udgør en mindre del af omsætningen.

Scandinavian Tobacco Group gik på fondsbørsen i februar sidste år. Aktien blev dengang udbudt til kurs 100 og blev onsdag ved børslukning handlet i kurs 122,50.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden