Landets universiteter betaler prisen for, at staten ikke har ordentligt styr på sine byggeprojekter.
Staten er i gang med at opføre ti nye byggerier til universiteterne, og de syv af dem har indtil videre overskredet deres budgetter.
Mange økonomiske detaljer om budgetterne holdes fortroligt for offentligheden på grund af en række verserende voldgiftssager, men ifølge Politikens oplysninger drejer det sig om overskridelser på i alt 1,3-1,4 milliarder kroner.
Politiken har i den seneste uge beskrevet, hvordan Niels Bohr Bygningen til Københavns Universitet (KU) allerede har overskredet sit budget med 63 procent.
Derudover drejer det sig blandt andet om Mærsk Tårnet, hvis budget er sprængt flere gange. I 2015 gav Folketinget byggeriet en ny og hemmelig ekstrabevilling, men heller ikke det budget har vist sig at kunne holde:
»Der må, primært som følge af de mange fejl og mangler i projektmaterialet, forventes en overskridelse af den godkendte økonomiske ramme ...«, lyder det fra Bygningsstyrelsen i regeringens seneste status over byggerier.
Kun æren i klemme
Bygningsstyrelsen er statens ejendomsadministrator og bygherre. Universiteterne betaler således husleje til styrelsen, og ved nye byggerier er styrelsen den ansvarlige bygherre. Men når megaprojekterne kuldsejler, har styrelsen ikke andet i klemme end sin ære.
Ekstraregningen bliver i stedet skubbet over til universiteterne, som betaler deres husleje ud fra en fast procentdel af projekternes samlede anlægsøkonomi.
»Desværre har KU igen og igen oplevet forsinkelser på de her byggerier. Vi har oplevet, at de ikke blev afleveret med den aftalte kvalitet, og at de blev afleveret dyrere end aftalt. Det er selvfølgelig meget utilfredsstillende. Udgifterne bliver så væltet over på universitetet med huslejeforhøjelser. De penge går så fra vores forskning og uddannelser og er noget, der forfølger os i mange år«, siger KU’s bestyrelsesformand, Mads Krogsgaard Thomsen.
Den nuværende konstruktion rummer åbenlyst nogle væsentlige udfordringer
Søren Pind, uddannelsesminister
Bestyrelsesformanden fortsætter: »Vi har sager, hvor vi er overbevist om, at vi kan gøre det bedre selv. Det ville være bedre for universitetet og bedre for skatteyderne«.
Samme kritik af Bygningsstyrelsen kommer fra Aalborg Universitet. Her er en ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg leveret med forsinkelser og så store mangler, at væsentlige dele af forskningen har ligget stille i et år.
Budgettet på 247 millioner er overskredet, men hvor meget kan universitetet ikke få at vide, og der er ingen tidsplan for, hvornår manglerne bliver udbedret.
»Det er Bygningsstyrelsen, der styrer og administrerer som bygherre, men det er os, der betaler. Det plejer jo ellers at være en bygherre, der betaler regningen, så det er da en mærkelig situation at være i. Og jo dyrere byggeriet bliver, jo mere får de i administrationsbidrag. Det er da lidt vanvittigt, at jo mere de fejler, og jo større fiaskoen bliver, desto mere tjener de«, siger Mogens Juul Møller, campusdirektør ved Aalborg Universitet.
Udbytte på 500 millioner kroner
For staten er Bygningsstyrelsen med tilhørende byggeskandaler lidt af et guldæg.
