De seneste år har Bygningsstyrelsen givet et årligt overskud på omkring 250 millioner kroner fra udlejning af bygninger til universiteterne. Billedet her er fra byggeriet af Niels Bohr Bygningen.
Foto: Jens Dresling

De seneste år har Bygningsstyrelsen givet et årligt overskud på omkring 250 millioner kroner fra udlejning af bygninger til universiteterne. Billedet her er fra byggeriet af Niels Bohr Bygningen.

Økonomi

Budgetterne skrider på 7 af 10 universitetsbyggerier – staten tjener på, at de bliver dyrere

Bygningsstyrelsen har store problemer med at styre statens byggerier til landets universiteter. Regningen ender ikke hos staten som ejer, men hos universiteterne som lejer. Samtidig trækker staten store millionbeløb ud af Bygningsstyrelsen.

Økonomi

Landets universiteter betaler prisen for, at staten ikke har ordentligt styr på sine byggeprojekter.

Staten er i gang med at opføre ti nye byggerier til universiteterne, og de syv af dem har indtil videre overskredet deres budgetter.

Mange økonomiske detaljer om budgetterne holdes fortroligt for offentligheden på grund af en række verserende voldgiftssager, men ifølge Politikens oplysninger drejer det sig om overskridelser på i alt 1,3-1,4 milliarder kroner.

Politiken har i den seneste uge beskrevet, hvordan Niels Bohr Bygningen til Københavns Universitet (KU) allerede har overskredet sit budget med 63 procent.

Derudover drejer det sig blandt andet om Mærsk Tårnet, hvis budget er sprængt flere gange. I 2015 gav Folketinget byggeriet en ny og hemmelig ekstrabevilling, men heller ikke det budget har vist sig at kunne holde:

»Der må, primært som følge af de mange fejl og mangler i projektmaterialet, forventes en overskridelse af den godkendte økonomiske ramme ...«, lyder det fra Bygningsstyrelsen i regeringens seneste status over byggerier.

Kun æren i klemme

Bygningsstyrelsen er statens ejendomsadministrator og bygherre. Universiteterne betaler således husleje til styrelsen, og ved nye byggerier er styrelsen den ansvarlige bygherre. Men når megaprojekterne kuldsejler, har styrelsen ikke andet i klemme end sin ære.

Ekstraregningen bliver i stedet skubbet over til universiteterne, som betaler deres husleje ud fra en fast procentdel af projekternes samlede anlægsøkonomi.

»Desværre har KU igen og igen oplevet forsinkelser på de her byggerier. Vi har oplevet, at de ikke blev afleveret med den aftalte kvalitet, og at de blev afleveret dyrere end aftalt. Det er selvfølgelig meget utilfredsstillende. Udgifterne bliver så væltet over på universitetet med huslejeforhøjelser. De penge går så fra vores forskning og uddannelser og er noget, der forfølger os i mange år«, siger KU’s bestyrelsesformand, Mads Krogsgaard Thomsen.

Den nuværende konstruktion rummer åbenlyst nogle væsentlige udfordringer

Bestyrelsesformanden fortsætter: »Vi har sager, hvor vi er overbevist om, at vi kan gøre det bedre selv. Det ville være bedre for universitetet og bedre for skatteyderne«.

Samme kritik af Bygningsstyrelsen kommer fra Aalborg Universitet. Her er en ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg leveret med forsinkelser og så store mangler, at væsentlige dele af forskningen har ligget stille i et år.

Budgettet på 247 millioner er overskredet, men hvor meget kan universitetet ikke få at vide, og der er ingen tidsplan for, hvornår manglerne bliver udbedret.

»Det er Bygningsstyrelsen, der styrer og administrerer som bygherre, men det er os, der betaler. Det plejer jo ellers at være en bygherre, der betaler regningen, så det er da en mærkelig situation at være i. Og jo dyrere byggeriet bliver, jo mere får de i administrationsbidrag. Det er da lidt vanvittigt, at jo mere de fejler, og jo større fiaskoen bliver, desto mere tjener de«, siger Mogens Juul Møller, campusdirektør ved Aalborg Universitet.

Udbytte på 500 millioner kroner

For staten er Bygningsstyrelsen med tilhørende byggeskandaler lidt af et guldæg.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De seneste år har styrelsen givet et årligt overskud på omkring 250 millioner kroner fra udlejning af bygninger til universiteterne.

Dertil skal lægges, at staten hvert år tager et udbytte ud på 20-22 procent af den husleje, som universiteterne samlet betaler til Bygningsstyrelsen.

Det gav sidste år et udbytte på 436 millioner kroner, og i år forventes udbyttet at stige til 492 millioner kroner. Det fremgår af styrelsens seneste årsrapport.

Ingen af de kilder, som Politiken har talt med, beskylder Bygningsstyrelsen og staten for at spekulere i fordyrelserne.

Men de mener, at incitamenterne er skæve, eftersom Bygningsstyrelsen ikke oplever de økonomiske og organisatoriske konsekvenser af byggerier, der kuldsejler.

Transport- og bygningsminister Ole Birk Olesen (LA), der er ansvarlig for Bygningsstyrelsen, ønsker ikke at kommentere sagen.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er ansvarlig for universiteterne. Han skriver i en kortfattet mail til Politiken:

»Den nuværende konstruktion, hvor Bygningsstyrelsen har ansvaret, og universiteterne kan få ekstra regninger, rummer åbenlyst nogle væsentlige udfordringer, som jeg tænker over«.

Københavns Universitet skal leje sig ind i fem af de syv bygninger, der nu er blevet dyrere. Bygningsstyrelsens manglende evne til at levere bygningerne som aftalt er et nyt argument i universitetets mangeårige bestræbelse på at opnå selveje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Seniorforsker Kim Haugbølle med ekspertise i byggestyring mener, at incitamentsmodellen i dag er skæv og skaber et mistillidsforhold mellem staten som ejer og universitetet som lejer.

Men selveje er ikke nødvendigvis at foretrække, siger han, for det kræver en stor professionel organisation og medfører en enorm økonomisk risiko.

»Meget tyder på, at der er behov for en modernisering af de aftaler, som gælder mellem Bygningsstyrelsen og universiteterne. Hvis man lavede en type lejeaftale, hvor huslejen var uafhængig af, om projektet skred eller ej, så ville aben jo lande hos Bygningsstyrelsen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

     

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce