PostNord får alene 1,7 milliarder kroner i kapitaltilførsel til at redde den kriseramte danske postforretning. Heraf skal den danske stat punge ud med de 1,4 milliarder kroner.
Det bekræfter den danske regering i en pressemeddelelse.
»Jeg er glad for, at vi nu sammen med vores svenske kolleger har fundet en god løsning, der sikrer omstillingen af Post Danmark, så selskabet er rustet til fremtidens udfordringer på postmarkedet«, udtaler finansminister Kristian Jensen, der har repræsenteret den danske regering i forhandlingerne.
Det kriseramte selskab bad i marts 2017 ellers sine ejere, den danske og svenske stat, om 2,3 milliarder som led i omstillingen af forretningen og indførelsen af en ny produktionsmodel. Pengene skulle øremærkes til at dække omkostningerne ved at afskedige en del af selskabets mange tidligere tjenestemænd, som er meget dyre at fyre.
Den danske og svenske regering har i månedsvis forsøgt at forhandle sig frem til en løsning, men de seneste dage har der endelig været et gennembrud.
Pilles ikke ved ejerfordelingen
Aftalen betyder, at den danske stat betaler den væsentligste del af regningen for at redde PostNord.
Knap 1,2 milliarder kroner kommer således direkte fra den danske stat, øremærket til afskedigelser af tidligere tjenestemænd.
Den resterende del af kapitaltilførslen, godt 500 millioner kroner, tilføres PostNord ud fra en fordeling af staternes ejerandel i selskabet. Sverige ejer 60 procent af selskabet, mens Danmark ejer de resterende 40 procent.
I alt skal den danske stat altså punge ud med 1,4 milliarder kroner, mens Sverige slipper med at betale godt 300 millioner kroner.
Selv om Danmark betaler klart mest for at redde det skrantende danske datterselskab, så bevares den nuværende fordeling af aktierne.
Ifølge aftalen har Danmark sikret sig, at også den svenske stat vil betale mest, hvis den svenske del af selskabet i fremtiden kommer i tilsvarende problemer som følge af brevfald og digitalisering.
Til gengæld er den svenske regerings tanker om at droppe fusionen og vende tilbage til selvstændige nationale postselskaber hevet af bordet.
Svensk overherredømme i bestyrelsen
Der er ekstraordinært bestyrelsesmøde på mandag i selskabet. Som Politiken tidligere fredag har afsløret, så vil der være to færre danske repræsentanter om bordet.
Den svenske fagforening SEKO Posten har således skubbet de to tilbageværende danske medarbejderrepræsentanter ud af selskabsbestyrelsen. Dermed er fordelingen i bestyrelseslokalet 10-4 i svensk favør. Ved fusionens start i 2009 var fordelingen 7-7 i bestyrelseslokalet.
PostNords ledelse havde håbet på at få en politisk afklaring allerede inden sommerferien. At løsningen har trukket i langdrag har, ifølge ledelsen i det danske datterselskab, kostet et trecifret millionbeløb samt tab af kunder.
PostNords omstillingsplan er tidligere blevet oplyst til i alt at koste i alt 3,9 milliarder kroner. Fra begyndelsen meddelte PostNord, at selskabet selv kan finansiere de 1,6 milliarder kroner, mens resten skulle komme fra de to statslige ejere.
Nu er der således en manko på 600 millioner kroner i PostNords plan. Finansminister Kristian Jensen vil ikke stille op i interview med Politiken om redningsplanen. Men til TV2 News har han fredag sagt, at PostNord selv skal finde restbeløbet fra lånefinansiering og salg af bygninger.
