0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stor nedskrivning sænker Carlsbergs resultat markant

Østeuropa havde betydning for Carlsbergs resultater i 2017. Nye regler i Rusland satte sig sine spor.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Carlsbergs resultat faldt i 2017 betydeligt. En milliardnedskrivning i Østeuropa koster. Det viser regnskabet, der er offentliggjort til morgen.

Omsætningen i det store, danske bryggeri faldt med en lille milliard til 61,8 milliarder kroner. Nettoresultatet faldt langt mere, nemlig fra 4,5 milliarder kroner til 1,3 milliarder kroner.

»Resultatet var negativt påvirket af særlige omkostninger på 4,6 milliarder kroner«, skriver Carlsberg.

»Hovedsageligt udløst af en nedskrivning af værdien på Baltika Brandet (et ølmærke, der er stort i Østeuropa red.) på grund af ændrede markedsdynamikker udløst af mindre flasker, øget fokus på lokale og regionale brands og opdateret forventninger til renteniveauer«.

Den store nedskrivning er den store knast i regnskabet, vurderer Carlsberg-analytiker hos Sydbank Morten Imsgard over for Ritzau Finans:

»Nedskrivningerne er et udtryk for det vanskelige forretningsklima, der har været i Rusland, stort set lige siden Carlsberg købte den resterende halvdel af Baltika tilbage i 2009. Kan forretningen i Rusland stabiliseres og drives fornuftigt, som Carlsberg gør, så kan man ikke forlange mere«, siger han.

Russerne drak mindre Carlsberg

Hele Carlsbergs forretning solgte mindre øl i 2017, men der var mest skidt nyt fra den østeuropæiske division.

Der blev solgt 31,7 millioner hektoliter øl og vand, et fald på otte procent. En stigning i den russiske rubel endte dog med at sende omsætningen et nøk op til 10,9 milliarder kroner.

Carlsberg fortæller, at der var fremgang på alle markeder i Østeuropa med undtagelse af Rusland. Her faldt mængden af solgt øl med 14 procent.

Efter flere år med besparelser og frasalg for at gøre Carlsberg til et mere effektivt selskab vil fremtiden nu stå på vækst.

»I 2018 vil vi øge fokus på omsætningsvækst, mens vi holder et skarpt fokus på vores omkostninger og leverer på vores sparemål«, skriver Carlsbergs i regnskabet og fortsætter:

»Vi vil øge overskudsgraden i Vesteuropa, øge væksten i Asien ved at sælge mere premiumøl og flytte os mere mod salgsvækst i Østeuropa«.

Carlsberg har i flere år været inde i en større omstruktureringsfase kaldet Sail'22 under direktøren Cees 't Hart.

Det har givet markante besparelser og et større udbytte til aktionærerne.

ritzau

Annonce

Læs mere