De økonomiske vismænd fotogrageret sidste år. I midten overvismand Michael Svarrer.
Foto: Casper Holmenlund Christensen

De økonomiske vismænd fotogrageret sidste år. I midten overvismand Michael Svarrer.

Økonomi

De økonomiske vismænd ser lyst på væksten i år

Økonomien vokser i år og næste år. I 2014 steg beskæftigelsen med 45.000 personer, skønner Vismændene.

Økonomi

Dansk økonomi får i 2018 en vækst på 2,25 procent af bnp og omkring 2 procent næste år.

Det skønner Det Økonomiske Råd, vismændene, i en ny prognose for konjunkturerne og de offentlige finanser.

Beskæftigelsen ventes at være vokset med 45.000 personer sidste år, da bnp ventes at være steget med 2 procent. Det peger på stor fremgang i beskæftigelsen i år og næste år.

Konjunkturerne er omtrent neutrale. Flere virksomheder melder om manglende arbejdskraft, men lønstigningerne er stadig moderate. Vismændene venter en stigning den strukturelle arbejdsstyrke.

Det strukturelle offentlige underskud ventes at falde til 0,4 procent af bnp i 2019 efter et minus på 0,7 procent i år. I år ligger underskuddet over budgetlovens grænse på 0,5 procent af bnp.

Det offentlige underskud er på sikker afstand af grænsen på 3 procent i EU's Stabilitets- og Vækstpagt.

Finanspolitikken ventes omtrent neutral for væksten i år og næste år, vurderer vismændene.

Cheføkonom ser ikke så lyst på situationen

Dansk Erhvervs cheføkonom, Steen Bocian, ser sortere på økonomien end vismændene.

»Vi deler grundlæggende vismændenes vurdering af, at opsvinget i dansk økonomi fortsætter«, siger Steen Bocian i en skriftlig kommentar.

»Når det er sagt, så er vismændene noget mere optimistiske, end vi mener, der er belæg for med udgangspunkt i de seneste økonomiske nøgletal, siger Steen Bocian.

Han ser ingen tegn på, at det private forbrug i år vokser 2,9 procent. Det er det højeste siden 2006.

»Der er grundlæggende intet, der på nuværende tidspunkt indikerer, at væksten i det private forbrug skulle blive så høj«, siger Steen Bocian.

Han mener, at vismændene ser 'ekstremt optimistisk' på, hvordan erhvervsinvesteringerne udvikler sig.

»Igen er det svært at finde belæg for den store optimisme«, siger Steen Bocian.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce