0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vismænd: Skær landbrugets CO2 - billigt og naturvenligt

Det er billigere at reducere CO2 i landbruget end hos bilisterne, konkluderer de økonomiske vismænd.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Læg afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser. Det er en billig måde at reducere CO2 på og vil samtidig sænke landmændenes udledning af kvælstof.

»Dermed kan man slå to fluer med ét smæk: Bedre klima og bedre vandmiljø«, siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen ved præsentationen tirsdag af et nyt debatoplæg fra De Økonomiske Råd - også kendt som 'vismændene'.

De Økonomiske Råd har til opgave at kigge dansk økonomi efter i sømmene, også på miljøområdet, og komme med inspiration og forslag til, hvad samfundet har mest gavn af.

Danmark har en stor opgave foran sig med inden 2030 at skære 39 procent af CO2-udledningen fra 'de tre B'er' - bønder, biler og boliger - målt fra 2005-niveau.

De tre områder er ikke er omfattet af EU's kvotehandel med klimagasser. Det er kun tung industri og kraftværker.

Landbruget skal yde et bidrag

Vismændenes årlige rapport konkluderer, at det samfundsøkonomisk er relativt dyrt at begrænse personbilernes CO2-udslip. Og biler er i forvejen belagt med høje afgifter. Men med landbruget er det er en anden sag.

»Vi anbefaler en afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser. Vores beregninger viser, at landbruget skal yde et bidrag, hvis reduktionsmålet i ikke-kvotesektoren skal nås billigst muligt«, siger Lars Gårn Hansen i en pressemeddelelse.

Han peger på, at landbrugets udledning af drivhusgas automatisk bliver mindre, hvis Danmark samtidig gennemfører de kvælstofreduktioner, som er nødvendige for at opfylde EU's vandrammedirektiv.

Direktivet kræver 'god økologisk tilstand' i alle vandområder. Og vismændenes analyser viser, at landmændene ikke vil få store meromkostninger af en CO2-afgift, fordi de i forvejen skal opfylde EU's krav om mindre kvælstof.

Personbilister er i forvejen højt beskattet i forhold til deres skadevirkninger såsom ulykker, støj, trængsel og belastning af klimaet, mener vismændene.

»Den nuværende beskatning er på én gang for høj og forkert sammensat. Den samlede beskatning af biler bør reduceres og omlægges, så beskatningen i højere grad sker gennem kørselsafgifter primært i byerne og i myldretiden«, siger Lars Gårn Hansen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden