Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Der er flere restriktioner på boliglån og ændringer af boligskatten. Det har ikke bremset lejlighed- og hussalg.
Foto: Jens Dresling

Der er flere restriktioner på boliglån og ændringer af boligskatten. Det har ikke bremset lejlighed- og hussalg.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Boligmarkedet fortsætter sin fremmarch

Priserne på huse og lejligheder fortsatte sin årelange kurs opad i februar, viser nye tal.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Priserne på enfamiliehuse og lejligheder steg igen i februar. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

På landsplan steg prisen på et enfamiliehus gennemsnitligt med 0,5 procent i februar, mens lejlighedspriserne endnu en gang steg endnu mere, i februar med 1,8 procent.

»Over det seneste år er priserne på ejerlejligheder steget med 7 procent, mens priserne på enfamiliehuse er steget med 4,6 procent«, skriver Danmarks Statistik.

Priserne overgik allerede for flere år siden priserne i 2006, året inden finanskrisen for første gang begyndte at vise tænder. Med onsdagens tal er et enfamiliehus 5,1 procent dyrere end i 2006, mens lejlighederne er 23,5 procent dyrere.

Sværere at komme af med boligen i år

Politisk er der ellers trådt på bremsen i forhold til boligmarkedet. Der er kommet flere restriktioner på bankernes udlån, og der er vedtaget ændringer af boligskatten.

»Der er i dagens tal heller ikke meget, der tyder på, at de senest vedtagne stramninger af det danske boligmarked har haft nogen specielt stor effekt på priserne«.

»Man skal dog huske, at stramningerne primært vil være bindende i og omkring de store byer, og den geografiske opdeling har vi ikke i dagens tal«, skriver makroøkonom i Sydbank Søren Kristensen i en kommentar til tallene.

Hvor der måske kan ses en effekt er på det faldende antal bolighandler.

»Kombinationen af højere renter i starten af året og nye, skærpede låneregler har formentlig været en af årsagerne til det faldende antal handler«.

»Vi skal måske vænne os til, at det bliver lidt sværere at komme af med boligen i år, end det var sidste år«, skriver cheføkonom hos Alm. Brand Bank Signe Roed-Frederiksen.

Hos Sydbank hejser Søren Kristensen samtidig et flag for, at de markante stigninger i priserne ikke kan vare ved.

»Vi kan ikke blive ved med at se, at boligpriserne vokser langt hurtigere end resten af økonomien. Så vil vi nemlig ende med at puste en boligboble op«.

»Vores hovedscenarie er derfor, at prisudviklingen i og omkring de store byer vil sætte farten et nøk ned, og på den måde udvikle sig mere i trit med resten af økonomien«, skriver han.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden