0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mærsk-topchef om regnskab: Resultaterne er utilfredsstillende

Resultaterne på den korte bane er utilfredsstillende især i den største del af forretningen, siger topchef.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Katinka Hustad
Foto: Katinka Hustad

Mærsk har satset på sin kerneforretning - containerfragten - men resultatet er ikke tilfredstillende.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Første regnskab med ny struktur i A.P. Møller - Mærsk byder på stigende omsætning, men også et underskud på 239 millioner dollar.

Topchef Søren Skou er ikke tilfreds - især udviklingen i den største division Ocean skuffer.

»I første kvartal af 2018 oplevede vi 30 procent vækst i vores omsætning, siger topchefen og slår fast, at omstillingen til det nye Mærsk er godt i gang.

»Imidlertid var vores resultater på den korte bane utilfredsstillende, især i den Ocean-relaterede del af vores forretning. Som svar på de nuværende udfordrende markedsvilkår implementerer vi en række kortsigtede initiativer, så vi igen bliver profitable«, siger han.

Søren Skou tilføjer, at forventningerne til 2018 fastholdes.

Første kvartal er første periode med helt ny struktur i Mærsk, der som led i en ny strategi skal gå fra olie- og rederigigant til transport- og logistikgigant.

A.P. Møller - Mærsk solgte i 2017 solgt olievirksomheden Maersk Oil til franske Total. Samme år opkøbte Mærsk det tyske rederi Hamburg Süd, der blev overtaget 1. december.

Fokus på kerneforretningen

Mærsk har fået en succesfuld start på sammenlægningen med Hamburg Süd og med at lukke ned for Maersk Oil i marts, lyder det i regnskabet.

Dermed består A.P. Møller - Mærsk af fire divisioner - Ocean, Logistics & Service, Terminals & Towage samt Manufacturing & Others.

»Det nye format reflekterer, at vi er en integreret global containertransport og logistikforretning, der fokuserer på vores kunders værdikæder, og det giver os mulighed for at følge vores fremgang i forretningen«, siger Søren Skou.

»Især i de dele der ikke er ren søfragt, og hvor vi skal vækste med det formål at minimere den cykliske del af vores forretning«, tilføjer han.

For at fuldende transformationen mangler der fortsat en løsning for Maersk Drilling og det mindre selskab Maersk Supply Service, hvilket ventes at ske i 2018.

ritzau

Annonce

Læs mere