Carlsberg er nu 120 milliarder kroner værd

Aktionærer i Carlsberg har aldrig haft en bedre smag i bunden, end da aktiemarkedet lukkede torsdag.

Økonomi

Efter en varm sommer har Carlsberg aldrig været mere populær på aktiemarkederne end torsdag, hvor Carlsberg-aktien lukkede i den højeste kurs nogensinde.

Med en kurs på 790 kroner per aktie er Carlsbergs markedsværdi højere, end da den slog rekord i juli sidste sommer. Det giver Carlsberg en markedsværdi på omkring 120 milliarder kroner efter handlen torsdag.

Markedets tørst efter at eje en del af Carlsberg kommer efter et strålende regnskab, som blev lagt frem torsdag. Det fik aktien til at stige med 3,5 procent i værdi.

De rå tal vakte særlig glæde hos ølproducentens ledelse. Selskabet, der i første halvdel af 2018 har omsat for 31 milliarder kroner og tjent 2,9 milliarder på det, fortalte sin aktionærer, at det skruer op for forventningerne til helårsresultatet.

Carlsberg havde særligt medvind i Asien, hvor der blev solgt flere og dyrere øl end tidligere.

Modsat var Storbritannien en skuffelse for Carlsberg. Topchef Cees 't Hart oplyste torsdag, at globalt set steg Carlsberg-mærket med fire procent for halvåret, men fraregnes UK ville væksten have været det dobbelte - på otte procent.

Carlsberg er verdens tredjestørste bryggerigruppe. I Carlsberg i Danmark arbejder cirka 1500 medarbejdere med at producere og levere Carlsberg, Tuborg og Coca-Cola-produkter.

Mens det globale bryggeri havde en dejlig torsdag, var aktionærerne i serviceselskabet ISS mindre heldige. Set bort fra nedskrivninger og lignende leverede selskabet egentligt et overraskende positivt resultat.

Alligevel trak en stor nedskrivning ned, og aktiemarkederne var efterfølgende skuffede. Værdien på ISS-aktien faldt som den tungeste på det toneangivende danske C25-indeks med 3,9 procent.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce