0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bankorganisation vil fjerne 1000-kronesedler

Politikere vil stoppe brug af 500-euroseddel. Finans Danmark vil også fjerne 1000-kronesedlen.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Som led i at minimere hvidvask bør den danske 1000-kroneseddel tages ud af omløb.

Det mener Finans Danmark, der er interesseorganisation for blandt andet banker.

»Det er almindelig kendt, at de store sedler, hvad enten det er 500-eurosedlen eller 1000-kronesedlen, i høj grad bliver brugt i forbindelse med kriminalitet«, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.

Onsdag har et politisk flertal foreslået, at det ikke længere skal være muligt at betale, veksle eller få udleveret en 500-euroseddel i Danmark. Det støtter Finans Danmark, der altså vil tage forslaget et skridt videre.

Finans Danmark mener ikke, at nogen vil komme til at savne den værdifulde danske seddel, der er pyntet med billeder af Storebæltsbroen og Solvognen.

»Der er rigtig mange tal, som understøtter, at brugen af 1000-kronesedlen til at dække almindelige folks daglige behov er meget beskeden. Den bliver helt overvejende brugt i andre sammenhænge«.

»Så vi tror ikke, at det vil være en gene i danskernes hverdag, at de skal undvære 1000-kronesedlen«, siger Ulrik Nødgaard.

Vil oprette taskforce

Et flertal i Folketinget vil ottedoble bøderne for hvidvask for de største banker, har erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) fortalt onsdag.

Ulrik Nødgaard fortæller, at forslaget om større bøder ikke er 'groet i vores have'.

»Det tager vi til efterretning«, siger Finans Danmark-direktøren om de højere bøder og fortsætter:

»Vi har forståelse for, at der er et bredt politisk ønske om at køre bødeniveauerne op. Det er vores ambition, at med alle de ressourcer, som vi kaster efter hvidvask, bliver der ikke brug for at uddele bøder fremadrettet«.

Finans Danmark vil som følge af hvidvasksagen desuden oprette en taskforce, som skal understøtte de politiske initiativer.

Den skal bestå af eksperter fra banksektoren, som skal vurdere, hvordan man kan styrke forebyggelsen af hvidvask og terrorfinansiering.

Forslagene kommer, efter at Danske Bank onsdag har præsenteret en advokatundersøgelse af en omfattende sag om hvidvask i bankens estiske afdeling.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden