0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Thomas Borgen og Danske Banks bestyrelse fremlagde i går en rapport om potentiel hvidvask for mange hundrede milliarder kroner - den rapport har ikke skabt ro om banken.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter rapport om hvidvask: Banker tror stadig, at der vanker milliardbøder til Danske Bank

Oven på onsdagens præsentation af en intern rapport om hvidvask i Danske Bank spås milliardbøder.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er stadig stor uklarhed over, hvad præcist der er foregået i Danske Banks estiske afdeling. Det vurderer flere banker, deriblandt Jyske Bank, oven på onsdagens præsentation af en intern rapport i Danske Bank om den potentielle hvidvask af milliarder af euro i bankens estiske afdeling.

Jyske Bank forventer oven på præsentationen stadig, at Danske Bank vil få mærkbare milliardbøder. Og også større, end Jyske Bank estimerede før præsentationen.

»Konklusionerne på Danske Banks undersøgelser af hvidvasksagen efterlod en række spørgsmål ubesvarede, primært med hensyn til omfanget af de kriminelle forhold«, skriver Jyske Banks analytiker Simon Hagbart Madsen i sin analyse.

Den interne undersøgelse har kigget på 15.000 kundeforhold i Danske Banks estiske afdeling for udenlandske kunder og har konkluderet, at de har ført 200 milliarder euro - små 1500 milliarder kroner - igennem filialen fra 2007 til 2015. En stor del af disse anses for mistænkelige.

»På baggrund af de foreløbige konklusioner af undersøgelserne samt tidligere hvidvasksager formoder vi, at alle betalinger fra Rusland, Cypern, Baltikum og Storbritannien samt 50 procent af alle øvrige indgående pengestrømme er mistænkelige«.

»Det svarer til 86 procent eller 1.300 milliarder kroner og overstiger dermed langt de 960 milliarder kroner, som det inden rapporten forlød udgjorde omfanget, og hvoraf en del mentes at vedrøre interne transaktioner.

Danske Banks interne rapport estimerer, at man har tjent 1,5 milliarder kroner på de potentielt ulovlige transaktioner. Derfor estimerer Jyske Bank en bøde i Danmark på tre til fire milliarder kroner.

Jyske Bank estimerer samtidig en samlet bødestørrelse fra udlandet - hovedsageligt Storbritannien og USA - på 7,1 milliarder kroner.

Hos Credit Suisse vurderer man en mulig bødestørrelse på 3,7-5,5 milliarder kroner.

Det er baseret på bøder til bankerne HSBC og Standard Chartered, der har fået bøder svarende til 0,28 og 0,27 procent af de beløb, de havde ladet flyde uden kontrol.

»Indkommende pengestrømme (hos Danske Bank i Estland red.) fra Rusland, Baltikum og Cypern står for 67 procent af pengestrømmen svarende til 134 milliarder euro (1000 milliarder kroner red.).

»Der kan argumenteres for, at det er et godt startpunkt for at vurdere bøden, da disse lande er anset for at være højrisikolande af myndighederne, skriver Credit Suisse.

Både Jyske Bank og Credit Suisse vurderer, at Danske Bank fint vil kunne håndtere sådanne bødestørrelser. Jyske Bank vurderer, at Danske Bank vil kunne håndtere en bøde på op til 45 milliarder kroner uden større problemer.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden