Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Finanstilsynet kan se frem til en henvendelse fra Den europæiske banktilsynsmyndighed, der varsler, at det vil rette en officiel henvendelse om dets 'varetagelse af hvidvasktilsyn' i forbindelse med Danske Bank-skandalen.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Europæisk tilsyn kræver forklaring af Finanstilsynet

Det europæiske banktilsyn vil have forklaret, hvordan Finanstilsynet har håndteret Danske Banks hvidvasksag.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den europæiske banktilsynsmyndighed, EBA, varsler Finanstilsynet om, at man vil rette en officiel henvendelse om dets »varetagelse af hvidvasktilsyn«.

Det sker efter sagen om Danske Banks potentielle hvidvask af milliarder gennem sin estiske afdeling.

Onsdag præsenterede Danske Bank sin interne rapport om den potentielle hvidvask.

Rapporten afslørede blandt andet, at banken havde misinformeret Finanstilsynet, samt at det estiske finanstilsyn flere gange havde rettet henvendelse til Finanstilsynet.

»Vi kender endnu ikke de præcise detaljer omkring EBA's forespørgsel, men vores forståelse er, at EBA vil fokusere på Finanstilsynets varetagelse af hvidvasktilsynet på koncernniveau og på udvekslingen af information med det estiske finanstilsyn«.

»Finanstilsynet er naturligvis parat til at samarbejde fuldt ud med EBA såvel som med andre europæiske institutioner om denne sag og til at redegøre for vores arbejde i relation til hvidvasktilsynet«, skriver direktør for Finanstilsynet Jesper Berg i en pressemeddelelse.

På trods af gentagne advarsler og flere dialoger med Danske Bank var det først i 2018, at Finanstilsynet offentliggjorde en stærk kritik af Danske Banks håndtering af hvidvask i den estiske afdeling.

I Danske Banks interne rapport står der, at Finanstilsynet i 2007, 2012 og 2013 henvendte sig til Danske Bank for at få information om de mistænkelige kunder i den estiske filial.

Vil se på, hvad der kan læres af sagen

Danske Bank gav ifølge rapporten »betryggende« tilbagemeldinger. I 2007 siger Danske Bank til Finanstilsynet, at et besøg fra det estiske tilsyn ikke har ført til nogen observationer.

»Det havde været mere korrekt at konkludere det modsatte«, skriver rapporten om det svar.

Rapporten skriver yderligere, at Danske Bank først i 2015 orienterede Finanstilsynet om, at man havde givet det forkerte oplysninger.

Derudover er der rejst kritik af, at Henrik Ramlau-Hansen, der var økonomidirektør i Danske Bank fra 2011 til 2016, var øverste ansvarlig i Finanstilsynet frem til 2018.

»Vi vil over for EBA understrege, at vi deler opfattelsen af, at problemerne med Danske Banks manglende overholdelse af hvidvaskregler er meget alvorlige«, skriver Jesper Berg.

»Vi har tilstræbt at håndtere denne sag professionelt og koordineret med det estiske finanstilsyn, som har ansvaret for tilsynet med hvidvasklovgivningen i Estland«.

»Vi går dog åbent ind i en evaluering og vil se på, hvad der kan læres af denne sag«, skriver Jesper Berg.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden