Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flere restauranter går konkurs trods stigende spiselyst

Stor konkurrence blandt restauranter gør, at overskuddet daler. Særligt de mindste i branchen har det svært.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv om danskerne spiser ude som aldrig før, tjener restauranterne færre penge, og antallet af konkurser af stigende.

På tre år er omsætningen i danske restauranter steget med over 20 procent til 43,9 milliarder kroner. Det viser en undersøgelse fra revisionsvirksomheden Deloitte.

Trods fremgangen måtte restauranterne i gennemsnit se overskuddet falde med 16,5 procent i 2017.

Årsagen til udviklingen er, at der er stor konkurrence i branchen, hvor mange nye restauranter slår dørene op. Det vurderer Claus Jorch Andersen, der er partner i Deloitte.

»Det er en branche, der vokser, og det ansporer mange til at komme ind og prøve at få en bid af kagen«.

»Det er den klare årsag til, at vi ser faldende indtjening, og at flere går konkurs«, siger han.

I 2017 åbnede 2460 nye restaurationsvirksomheder, hvilket er en seksdobling siden 2005.

Samlet havde flere end fire ud af ti restauranter underskud sidste år, og i de første otte måneder af 2018 har 270 restauranter måttet dreje nøglen om mod 180 i den samme periode af 2018.

Samtidig er mere end hver fjerde restaurant i farezonen for at lukke. Det er en lidt mindre andel end de seneste år, men det skyldes udelukkende, at flere er gået konkurs.

»Den skarpe konkurrence i branchen gør, at rigtig mange har svært ved at få sorte tal på bundlinjen«.

»Hvis den vækst, vi har set i branchen, ikke fortsætter på samme niveau i de kommende år, så vil endnu flere få det svært«, siger Claus Jorch Andersen.

Den store konkurrence mærkes særligt hos de mindre restauranter med under 25 ansatte.

»De store restauranter har nogle fordele, som de lidt mindre ikke har. De har mulighed for at høste nogle stordriftsfordele på personale, køkkener og ledelse«, siger Claus Jorch Andersen.

Undersøgelsen fra Deloitte er baseret på regnskaberne fra knap 3800 restaurationsvirksomheder.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden