0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Ole Andersen har i dag sin sidste dag som formand for Danske Bank.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske Banks ejere mødes for første gang siden skandalen

Danske Banks største aktionærer mener, at der skal nye folk i bestyrelsen for at genskabe tilliden til banken.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er brug for nye folk i Danske Banks øverste lag, hvis befolkningen, kunder og politikere igen skal have tillid til banken.

Sådan lyder det fra flere af Danske Banks største aktionærer på bankens ekstraordinære generalforsamling fredag i København, hvor der skal vælges to nye medlemmer til bestyrelsen.

»Hvidvasksagens store alvor og det forhold, at ledelsen har været for længe til at reagere, har skabt et behov for omfattende forandringer«.

»Der ligger en stor opgave med at få genoprettet tilliden«, siger Claus Wiinblad, der er aktiechef hos pensionsgiganten ATP.

Første møde med aktionærerne efter skandalen

Det er første gang, at Danske Banks bestyrelse står over for aktionærerne, siden banken i september offentliggjorde sin egen undersøgelse af sagen om hvidvask i Estland.

Rapporten viste, at lyssky kunder havde ført gigantiske beløb gennem den estiske filial gennem en årrække.

Bankens bestyrelse og ledelse har fået hård kritik for ikke at have stoppet aktiviteterne trods en række advarsler.

På generalforsamlingen står bestyrelsesformand Ole Andersen til at ryge ud, og han erklærer sig enig i skiftet.

»Det, der er sket i Estland, er på ingen måde acceptabelt. Sagen har givet mig anledning til at overveje min egen rolle«.

»Jeg finder det rigtigt, at sagen har konsekvenser for bestyrelsen og i særdeleshed for bestyrelsens formand«, siger Ole Andersen på generalforsamlingen.

Han er blevet presset til at stoppe af Mærsk-familien, der er største aktionær i banken og har krævet en oprydning i bestyrelsen.

Der er lagt op til, at det bliver Karsten Dybvad, nuværende direktør i Dansk Industri, som fremover skal føre taktstokken i bestyrelsen.

Bestyrelsesmedlem Jørn P. Jensen er også på vej mod udgangen.

Han står til at blive afløst af Jan Thorsgaard Nielsen, der til daglig er investeringsdirektør i A.P. Møller Holding, der passer på Mærsk-familiens store formue.

»Vi vurderer, at Karsten og Jan har et sæt værdier, som sammen med resten af bestyrelsen kan sætte rammerne for den store opgave, banken står over for, siger Robert Uggla, direktør for A.P. Møller Holding.

Mere end 53 procent af aktionærerne er repræsenteret på generalforsamlingen - enten ved at være til stede eller ved på forhånd at have afgivet fuldmagter.

Aktionærerne har måttet se værdien af deres aktier falde med mere end 40 procent i år.

»Det er en sag, der har skadet Danmarks omdømme internationalt, og de private investorer har betalt prisen«, siger Mikael Bak, der er direktør for Dansk Aktionærforening, på generalforsamlingen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden