0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Her er fire af de vigtigste spørgsmål, som optager de økonomiske topchefer inden 2019

Topcheferne er mere bekymrede for udviklingen i 2019 end vismændene og regeringens økonomer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Richard Drew/AP
Foto: Richard Drew/AP
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Krystalkugler har aldrig været gode til at forudsige fremtiden, og intet tyder på, at de bliver bedre i det nye år. Festen er slut på de finansielle markeder, den globale økonomiske vækst er begyndt at falde, og der er stigende usikkerhed omkring handelskrig og Brexit. Derfor ser topcheferne i danske virksomheder frem mod 2019 med bekymring, især i de børsnoterede virksomheder, som har oplevet store kursfald på deres aktier.

Her er fire af de vigtigste spørgsmål, som optager topcheferne ved indgangen til det nye år:

Holder opsvinget?

Det globale økonomiske opsving er ved at miste pusten. For et år siden så alt rosenrødt ud med et sjældent synkront opsving i USA, Kina og EU. Men i begyndelsen af 2018 toppede væksten, og siden er den faldet. USA holder sig på en relativt høj vækstrate omkring tre pct., men EU får svært ved at præstere mere end det halve af USA. Kina er den største bekymring, for Kina har været vækstmotoren i den globale verdenshandel i mange år.

Der er mindst tre årsager til opbremsningen. For det første er pengepolitikken strammet i USA. Den amerikanske rente er sat op for niende gang, og den amerikanske centralbank suger nu penge op i stedet for at pumpe dem ud i den amerikanske økonomi. For det andet er der stor usikkerhed om, hvad der sker med verdenshandelen i 2019, når våbenhvilen i USA’s handelskrig med Kina udløber. Den tredje årsag er den kaotiske situation i EU, med Brexit som hængeparti og usikkerheden om, hvordan EU’s økonomier reagerer på, at Den Europæiske Centralbank nu er holdt op med at pumpe penge ud.

En ny finanskrise er den største trussel mod den globale økonomi. Finanskrisen i 2008 udløste en økonomisk krise, som det tog næsten ti år at slippe ud af. Koblingen var dengang, at bankerne kollapsede og skar dramatisk ned på lån til virksomhederne, som så kom i vanskeligheder og sendte krisestafetten videre i en nedadgående spiral.

I dag er bankerne langt bedre polstret, og en ny økonomisk krise vil snarere være en følge af børskrak, handelskrig, politiske og militære begivenheder eller en årsag, som vi ikke kan gætte i dag. Risikoen er ikke stor, men den er større end for et år siden. Centralbankerne vil træde hjælpende til, men de kan ikke alene holde hånden under den globale økonomi.

Holder væksten i Danmark?

Det går godt i Danmark. Beskæftigelsen har aldrig været højere, tæt på 2,8 mio. lønmodtagere, og tallet er vokset med 54.000 i år, den største stigning på et år siden finanskrisen i 2008. Til trods for at mange virksomheder melder om mangel på arbejdskraft, er der stadig reserver at trække på.

Overvismand, professor Michael Svarer gav kort før jul i Morgenavisen Jyllands-Posten denne karakteristik af dansk økonomi: »Siden 2013 har der været fremgang afløst af fremgang, og vi er egentlig meget optimistiske omkring fremt