Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Peter Hove Olesen
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskernes boligformue vokser – brug bare løs af pengene, lyder det fra Dansk Industri

På trods af, at boligpriserne er steget, så ligger danskernes boligformue stadig under niveauet før krisen.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskernes formue i egen bolig - mål på boligernes værdi - er stadig mindre end før finanskrisen.

Det på trods af, at den steg til over 4.000 milliarder kroner i 2017.

Det skriver Danmarks Statistik om tallet, der tæller værdien af husholdningers boliger ud fra markedsprisen.

»Husholdningernes boligformue lå i 2017 for første gang siden 2008 over 4.000 milliarder kroner. Der er dog stadig et stykke vej, før boligformuen når samme højder som før finanskrisen, når der tages højde for den generelle prisudvikling«.

»Omregnet til 2017-priser udgjorde boligformuen i 2008 mere end 4500 milliarder kroner, og dermed ligger boligformuen i 2017 cirka ti procent under niveauet i 2008«, skriver Danmarks Statistik.

Samlet lød boligformuen i 2017 på 4.113 milliarder kroner for indehaverne af landets ejer- og andelsboliger. Selv uden at korrigere for inflationen er det lavere end niveauet i 2008. Her lød boligformuen på 4.134 milliarder kroner.

Siden 2012 er boligformuen dog steget med 18,1 procent. Udviklingen er dog langt fra ligeligt fordelt over hele landet.

»Mens husholdningerne øst for Storebælt har oplevet en stigning i boligformuen på 28,2 procent, har husholdningerne vest for Storebælt oplevet en stigning på 9,1 procent i løbende priser, skriver Danmarks Statistik.

DI: Brug bare flere penge

Hos Dansk Industri mener man, at stigningen i boligformuen bør give rum for, at befolkningen skruer op for forbruget.

»Danskernes boligformuer vokser, og sammen med øget beskæftigelse, reallønsfremgang og rekordlave renter er der grundlag for at øge forbruget«.

»Forbrugerne har været noget forsigtige og bruger mindre, end de tjener. De har øget opsparingen og øget deres formue. Husholdningerne bruger cirka 95 kroner på forbrug for hver 100 kroner, der kommer ind på kontoen.

»Før finanskrisen var det omvendt, her brugte vi 105 kroner for hver 100 kroner vi tjente«, skriver Morten Granzau, cheføkonom i Dansk Industri.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden