Foto: Peter Hove Olesen
Økonomi

Danskernes boligformue vokser – brug bare løs af pengene, lyder det fra Dansk Industri

På trods af, at boligpriserne er steget, så ligger danskernes boligformue stadig under niveauet før krisen.

Økonomi

Danskernes formue i egen bolig - mål på boligernes værdi - er stadig mindre end før finanskrisen.

Det på trods af, at den steg til over 4.000 milliarder kroner i 2017.

Det skriver Danmarks Statistik om tallet, der tæller værdien af husholdningers boliger ud fra markedsprisen.

»Husholdningernes boligformue lå i 2017 for første gang siden 2008 over 4.000 milliarder kroner. Der er dog stadig et stykke vej, før boligformuen når samme højder som før finanskrisen, når der tages højde for den generelle prisudvikling«.

»Omregnet til 2017-priser udgjorde boligformuen i 2008 mere end 4500 milliarder kroner, og dermed ligger boligformuen i 2017 cirka ti procent under niveauet i 2008«, skriver Danmarks Statistik.

Samlet lød boligformuen i 2017 på 4.113 milliarder kroner for indehaverne af landets ejer- og andelsboliger. Selv uden at korrigere for inflationen er det lavere end niveauet i 2008. Her lød boligformuen på 4.134 milliarder kroner.

Siden 2012 er boligformuen dog steget med 18,1 procent. Udviklingen er dog langt fra ligeligt fordelt over hele landet.

»Mens husholdningerne øst for Storebælt har oplevet en stigning i boligformuen på 28,2 procent, har husholdningerne vest for Storebælt oplevet en stigning på 9,1 procent i løbende priser, skriver Danmarks Statistik.

DI: Brug bare flere penge

Hos Dansk Industri mener man, at stigningen i boligformuen bør give rum for, at befolkningen skruer op for forbruget.

»Danskernes boligformuer vokser, og sammen med øget beskæftigelse, reallønsfremgang og rekordlave renter er der grundlag for at øge forbruget«.

»Forbrugerne har været noget forsigtige og bruger mindre, end de tjener. De har øget opsparingen og øget deres formue. Husholdningerne bruger cirka 95 kroner på forbrug for hver 100 kroner, der kommer ind på kontoen.

»Før finanskrisen var det omvendt, her brugte vi 105 kroner for hver 100 kroner vi tjente«, skriver Morten Granzau, cheføkonom i Dansk Industri.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce