TDC fastholder omsætning under stor omvæltning

Teleselskabet TDC har hentet kunder i 2018, der bød på store ændringer for selskabet.

Økonomi

TDC Group, der har været præget af voldsomme forandringer sidste år, fastholdt det til trods sin omsætning og øgede antallet af mobilkunder. Det viser regnskabet, der netop er offentliggjort.

Siden sidste årsregnskab har TDC nået at præsentere en banebrydende strategi, skrotte den, bliver købt af kapitalfonde og pensionskasser, præsentere en helt ny og anderledes strategi og få en ny administrerende direktør i Allison Kirkby.

»Jeg er utrolig stolt af mine TDC-kolleger, som har leveret på de løfter, de afgav for tre år siden, og skabt en turnaround, som har bragt os i en bedre position til at tage ambitiøse skridt i 2019«.

»TDC er i god form til at levere på vores ambition for fremtiden«, skriver hun i regnskabet.

For 2018 kan TDC, der er ved at splitte sig op i et selskab, der skal stå for teleinfrastruktur og et serviceselskab, fremvise en omsætning på 17,4 milliarder kroner - nogenlunde på niveau med 2017.

TV-kunder siver

Mens resultatet på papiret lyder på 5,7 milliarder kroner, kommer så godt som det hele fra frasalg, ikke mindst i Norge. Uden indtægten herfra, der er posteret under 'ikke-fortsættende' aktiviteter, havde resultatet lydt på beskedne otte millioner kroner.

Ifølge TDC selv er resultatet 'eksklusive ikke-fortsættende aktiviteter og særlige poster' faldet med 50,3 procent til 773 millioner kroner.

På privatkundesiden vandt TDC 39.000 mobilkunder i 2018 og forlod året med 1,9 millioner af slagsen. Det lykkedes til gengæld ikke TDC at hæve de gennemsnitlige priser for deres mobilpriser. En gennemsnitlig mobilkunde hos TDC betalte dermed 121 kroner om måneden.

På tv-siden fortsatte streamingtjenesterne med at koste kunder. Samlet faldt antallet af de tidligere så lukrative tv-kunder med 57.000 i året, 13.000 af dem i de sidste tre måneder af året.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden