Det amerikanske børstilsyn, SEC, har torsdag føjet et nyt mareridt til Danske Banks ledelse og aktionærer, da tilsynet er begyndt en undersøgelse af en mulige hvidvask sag i Danske Banks estiske afdeling.
Ifølge analytiker ved Sydbank Mikkel Emil Jensen er det særligt amerikanske myndigheder, der kan give dårlige drømme hos Danske Bank-ledelsen.
»Historisk set i lignende hvidvasksager er det amerikanerne, der har de frygtede milliardbøder«.
»Så når der nu er en anden amerikansk myndighed, der viser interesser, øger det usikkerheden og nervøsiteten hos investorerne«, siger han.
Efter Danske Bank torsdag oplyste, at SEC har åbnet en undersøgelse af den mulige hvidvask i Estland, faldt Danske Banks aktie faldet med omkring fire procent.
Tidligere har det amerikanske justitsministerium åbnet en undersøgelse af sagen. Det har myndigheder i Danmark, Storbritannien, Estland og Frankrig også gjort.
Ifølge Mikkel Emil Jensen er frygten for en kæmpebøde fra amerikanske myndigheder med til at holde Danske Banks aktiekurs nede, selv om bankens forretninger går udmærket.
» Meget tyder på, at banken har evnet at holde fast i kunderne på trods af de image-tæv, som banken har fået«.
»Det, som holder aktien helt i bund, er bekymringerne for det, som ligger uden for Danske Banks hænder. Såsom en potentiel bøde. Der er det amerikanerne, som udgør på den største trussel«.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter