Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

160 år gammelt hesteforsikringsselskab får byge af påbud

Finanstilsynet har været på besøg hos Kongeriget Danmarks Hesteforsikring. Det har udløst en lang række påbud.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Finanstilsynet har fundet en lang række ting, det ikke fandt tilfredsstillende, hos Kongeriget Danmarks Hesteforsikring, der siden 1859 har forsikret heste i Danmark.

Det skriver Finanstilsynet på sin hjemmeside efter en inspektion hos forsikringsselskabet.

»På inspektionen blev de væsentlige områder gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering«, skriver Finanstilsynet.

Og her blev der fundet en del. Kongeriget Danmarks Hesteforsikring, KDH, skal blandt opdatere sin risikopolitik, begrunde flere finansielle skøn og indregne en større risiko for både det marked, det opererer i, og sine forsikringer.

Derudover er der fundet mangler i it-sikkerheden, og arbejdet i bestyrelsen har ikke været godt nok.

»Bestyrelsens forretningsorden levede ikke op til lovkravene, og det var ikke dokumenteret, at forretningsordenen var gennemgået. Selskabet modtog påbud om at opdatere bestyrelsens forretningsorden og gennemgå forretningsordenen«, skriver Finanstilsynet.

»Bestyrelsen konstaterede i sin selvevaluering for 2018, at bestyrelsen mangler kompetencer. Selskabet modtog påbud om at udarbejde en plan for at erhverve de manglende kompetencer«.

Der er også problemer med at sikre revisionsudvalgets 'autonomi og objektivitet'.

»Selskabet modtog påbud om at sikre, at sammensætningen af revisionsudvalgets medlemmer opfylder kravene i revisorloven«, skriver Finanstilsynet.

Et ganske lille forsikringsselskab

Kongeriget Danmarks Hesteforsikring blev startet i 1859 og er et gensidigt forsikringsselskab, der altså ikke har profit for øje. Det startede med at forsikre heste og kreaturer. Førstnævnte gled dog ud af landbruget i takt med motoriseringen oven på Anden Verdenskrig.

»I flere årtier var hesten nærmest forsvundet helt fra det danske land. Men i slutningen af 1970'erne kom hesten på banen igen, denne gang som sportshest, hobbydyr og fritidsfornøjelse«.

»KDH har løbende tilpasset sig de ændrede behov for forsikring«, skriver selskabet på sin hjemmeside.

Der er tale om en ganske lille forsikringsselskab, der i 2017 havde bruttopræmieindtægter på 11,6 millioner kroner, udbetalte erstatninger for ni millioner kroner og tjente 916.664 kroner efter skat.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden