Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
10010 Janerik Henriksson/tt/Ritzau Scanpix
Foto: 10010 Janerik Henriksson/tt/Ritzau Scanpix

Birgitte Bonnesen er i dag blevet afskediget af bestyrelsen i Swedbank.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk direktør fyres fra hvidvaskanklaget svensk bank

Birgitte Bonnesen er blevet fyret af den svenske bank Swedbank. Al handel med bankens aktie er sat på pause.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Stormvejret om den svenske bank Swedbank får torsdag banken til at fyre sin danske direktør, Birgitte Bonnesen. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Samtidig sættes al handel med bankens aktie på pause ifølge den svenske avis Dagens Nyheter.

»Udviklingen de seneste dage har skabt et enormt pres på banken. Derfor har bestyrelsen besluttet at opsige Birgitte Bonnesen fra hendes position«, siger Swedbanks bestyrelsesformand, Lars Idermark, i meddelelsen.

»Når det er sagt, har Birgitte Bonnesen under sine tre år som direktør gjort en betydningsfuld indsats for at skabe en ledende digital bank med et fysisk nærvær«.

Finansdirektør Anders Karlsson bliver konstitueret direktør.

Banken er kommet i svensk presses søgelys for en række transaktioner gennem banken fra »højrisiko udenlandske kunder«, der forbindes til hvidvask.

Transaktioner for 1.400 milliarder svenske kroner

I alt er der tale om transaktioner for 135 milliarder euro - svarende til mere end 1400 milliarder svenske kroner. Anklagerne har udløst flere undersøgelser mod banken i USA.

Derudover har den svenske tv-station SVT anført, at banken muligvis har løjet for amerikanske myndigheder.

Onsdag foretog den svenske udgave af Bagmandspolitiet, Ekobrottsmyndigheten, en ransagning af bankens hovedkvarter i Sverige.

Det skete i forbindelse med en sag, hvor det undersøges, om der er sket ulovlig deling af insiderinformation. Banken har muligvis fortalt storaktionærer, at historien om hvidvask gennem banken var på vej forud for historiernes publikation.

Det svenske finanstilsyn, Finansinspektionen, der står for undersøgelser af hvidvask, var ikke involveret i ransagningen.

Handlen med bankens aktie blev stoppet få minutter før, banken oplyste, at Birgitte Bonnesen var blevet vist døren.

Banken holder torsdag generalforsamling. Den tilbageværende ledelse vil ikke kommentere fyringen af Birgitte Bonnesen, før den er overstået. Aktien vil heller ikke blive handlet, før den er ovre.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden