Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tivoli havde på forhånd forventet de lavere besøgstal, blandt andet fordi påsken i år ikke falder i de første tre måneder, men i april.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Tivoli havde på forhånd forventet de lavere besøgstal, blandt andet fordi påsken i år ikke falder i de første tre måneder, men i april.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lukkede porte koster Tivoli hver tredje gæst i første kvartal

Tivoli ryster ikke på hånden efter voksende underskud i første kvartal med færre åbningsdage.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forlystelsesparken tog et forventet skridt tilbage i årets første tre måneder og tabte både kunder og penge sammenlignet med sidste år.

Ifølge selskabets regnskab har Tivoli haft en tredjedel færre besøgende de første tre måneder af året sammenlignet med sidste år.

Tivoli havde på forhånd forventet de lavere besøgstal, blandt andet fordi påsken i år ikke falder i de første tre måneder, men i april.

Mindre dyk i omsætning

Antallet af besøgende har derfor taget et styrtdyk, mens omsætningen ikke i samme grad er blevet berørt. Den er skrumpet fra lige under 118 millioner kroner til 110 millioner kroner.

Omsætningen er de penge, der kommer ind i et selskab fra salget af produkter eller ydelser. Altså indtægten før udgifter.

Besøgstallet betyder også, at de første tre måneder har betydet et større underskud end sidste år.

Dykket var ventet på forhånd, og Tivoli har heller ikke ændret på forventningerne til hele årets resultat.

Her regner Tivoli med at omsætte over lidt over en milliard kroner igen, mens overskuddet før skat forventes at blive omkring 100 millioner kroner og dermed under sidste år.

Har droppet årskort

De lavere forventningerne hænger sammen med, at Tivoli har droppet deres årskort og i stedet sælger Tivolikort, der gælder et år fra salgsdatoen.

Dermed hører indtægterne fra salget ikke kun hjemme i et regnskabsår, men i hele kortets gældende tid.

Samtidig peger finansdirektør Andreas Morthorst, at Tivolis investeringer i den nye sæson om vinteren har været med til at trække resultatet for første kvartal i år ned.

Tivoli noterer, at helårsregnskabet i høj grad er i hænderne på vejrguderne.

»Vejret og andre udefrakommende begivenheder kan have stor indflydelse på Tivolis forretning og dermed udvikling i årets resultat«, skriver Tivoli i regnskabet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden