Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Finn Frandsen
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Marts blev værste måned for dansk vareeksport i otte år

En rædselsmåned for eksporten i marts giver bange anelser i Dansk Industri.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Salget af danske varer til udlandet faldt med 5,6 procent i marts måned, hvilket er det største fald siden 2011. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der løbende opgør regnskabet for Danmarks handel med udlandet.

Faldet i marts er ikke nok til at overskygge resultaterne fra januar og februar, og samlet set over de første tre måneder er eksporten af varer steget med 1,4 procent.

Trods faldet i eksporten sælger Danmark stadig varer til udlandet for et større beløb, end der bliver importeret. Dermed har Danmark et overskud på sin udenrigshandel.

Men faldet i marts er nok til at gøre Dansk Industris chefanalytiker, Allan Sørensen, bekymret.

»Den svage efterspørgsel i udlandet har desværre ført til færre eksportindtægter i de seneste måneder«, skriver han i en analyse.

»Vi håber ikke, at nedgangen er et forvarsel, om at eksporten går sværere tider i møde«.

Svækkelsen i global økonomi kan have ramt Danmark

Ifølge cheføkonom i Nykredit Tore Stramer kommer årsagen til faldet ude fra landets grænser.

»Det store fald i eksporten i marts kan desværre være et tegn på, at svækkelsen i den globale økonomi nu har ramt den danske eksport, skriver han i en analyse.

Han vil ikke udelukke, at faldet kan være et udsving og ikke en vedvarende tendens.

Han peger på, at de to varegrupper, hvor eksporten er faldet mest i marts, er medicin og maskiner. Ifølge Tore Stramer har de to grupper historisk set haft store udsving.

Også eksporten af tjenester faldt i marts. Dog mindre end eksporten af varer.

Faldet i eksport af varer og tjenester trak betalingsbalancen i minus i marts. Minusset lyder på 900 millioner kroner.

Betalingsbalancen er over- eller underskuddet ved Danmarks samhandel med udlandet.

Den er resultatet af et regnskab over Danmarks samlede økonomiske transaktioner med udlandet.

Den dækker både over værdien af handlen med varer og tjenester på tværs af den danske grænse samt for eksempel handel med aktier og investeringer.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden