0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Nordeas overskud skrumper. Regnskabet for andet kvartal i år viser, at der sammenlignet med sidste år mangler over 400 millioner euro.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nordea-overskud fortsætter dyk: Direktør utilfreds

Der er behov for yderligere tiltag for at få Nordea tilbage på sporet, siger topchef Casper von Koskull.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nordeas overskud fortsætter med at skrumpe kvartal for kvartal. Torsdag har banken fremlagt sit regnskab for andet kvartal i år, og her kan man se, at der sammenlignet med sidste år mangler over 400 millioner euro.

Bankens topchef, Casper von Koskull, kalder resultatet utilfredsstillende. Men han peger dog på positive tendenser og genvinding af markedsandele.

»Det er derfor nødvendigt med yderligere tiltag for at styrke de finansielle resultater«, skriver han i sine kommentarer til regnskabet.

Det er ikke specificeret hvilke tiltag.

Sidste år i andet kvartal hentede banken over 1,1 milliard euro i nettoresultat. Nettoresultatet er de penge, der er tilbage i et selskab, når alle indtægter og udgifter er gjort op.

I år er samme resultat for andet kvartal på 681 millioner euro.

Det svarer til en udvikling med et overskud på 8,3 milliarder danske kroner til lidt over fem milliarder danske kroner.

Træder tilbage efter 2020

Et af bankens problemer er, at selv om den har et mål om at sænke sine omkostninger med tre procent i år, så er de i andet kvartal vokset siden sidste år.

Selv om Nordea for nuværende holder fast i forventningerne til hele året, varsler Casper von Koskull, at der efter næste kvartalsregnskab vil komme ændringer i blandt andet bankens udbytte til aktionærer.

»De finansielle markedsforhold har også ændret sig med en forventning om lavere renter i en længere periode, og snart får vi mere klarhed over vores kapitalkrav inden for bankunionen«, siger han.

»Nordea vil derfor revurdere sine finansielle mål, herunder kapital- og udbyttepolitik og forventer at præsentere dem efter offentliggørelsen af resultatet for tredje kvartal 2019«.

Casper von Koskull selv annoncerede i slutningen af juni, at han træder tilbage, når 2020 går på hæld. Jagten på en afløser er i gang, men der er endnu intet nyt, skriver han i en kommentar til regnskabet.

Banken afventer også, hvad myndigheder i blandt andet USA og Danmark finder frem til i efterforskning af mulig hvidvask gennem banken. I første omgang har Nordea lagt 709 millioner danske kroner til side til eventuelle bøder.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden