Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Arkivfoto.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Carlsberg kan ikke matche den perfekte sommer i Vesteuropa

Det er gået tilbage for Carlsberg i Vesteuropa, der solgte mindre. Sidste sommer var ren medvind.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om det samlet set går i den rigtige retning, er det gået tilbage for Carlsberg i Vesteuropa i første halvår sammenlignet med samme periode sidste år målt på salget.

Samme periode sidste år var da også noget særligt.

»Efter et solidt første kvartal (januar til og med marts red.) så vi svaghed i andet kvartal (april til og med juni red.) i Vesteuropa på grund af svære sammenligningstal og dårligt vejr i nogle markeder«.

Sidste års sommer var da også noget nær de optimale omstændigheder for Carlsberg. Allerede i maj startede en lang periode med varme og solskin, hvilket normalt øger salget af øl.

Og for at gøre godt bedre startede VM i fodbold i juni i Rusland. Store sportsturneringer - specielt inden for fodbold - har det ligeledes med at sende kunderne mod Carlsbergs produkter.

Analytiker: Hæderligt salg

I år har ikke bare vejret været dårligere, der har heller ikke været nogle store slutrunder eller turneringer.

Derfor faldt salget af øl med 2,2 procent i Vesteuropa for Carlsberg i først halvår til 22,5 millioner hektoliter - 2250 millioner liter.

Aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand betegner det som et hæderligt salg.

»Vi kan godt lide at drikke øl, når der er VM i fodbold, og når der er en god sommer, og ingen af delene har været der i år«.

»Derfor skal man bide mærke i, at Carlsberg trods alt har formået at holde salget nogenlunde på niveau, når man ser på, hvad de er oppe imod«, siger han.

Det lavere ølsalg var stærkt medvirkende til, at omsætningen kun steg marginalt med 0,2 procent til 17,8 milliarder kroner. At omsætningen kan stige er udløst af, at kunderne køber dyrere øl og omkostningskontrol.

Det er dog gået fornuftigt i hjemmemarkedet Danmark.

»Den danske forretning har leveret et godt resultat drevet af vækst i salget af sodavand og vundne markedsandele inden for øl - og på trods af dårligt vejr«, skriver Carlsberg.

Dårligt salg i Norge og Schweiz

Ellers er gennemgangen af udvalgte markeder trist læsning. I Norge har ekstremt dårligt vejr ramt salget, og det samme er sket i Schweiz. Det franske marked har været stabilt.

I Polen er salget faldet med fire procent, selv om Carlsberg har succes med at sælge dyrere øl.

I Storbritannien er Carlsberg ved at ændre sit brand for at styrke det og har lanceret 'Carlsberg Danish Pilsner' med en stor kampagne.

»Prismikset viste fremgang, og markedsandelen blev bedre sammenlignet med udgangen af 2018. Det til trods faldt volumen med tocifrede vækstrater på grund af svære sammenligningstal og dårligt vejr«, skriver Carlsberg.

England nåede semifinalen i VM i Rusland i 2018. Så langt er England ikke nået før i dette årtusind. Og det blev skyllet ned med kolde øl.

Selv om væksten stod stort set stille i Vesteuropa, har Carlsberg forbedret sin indtjening i området med knap ti procent.

Det hænger sammen med et stigende salg af øl i de dyre kategorier og faldende omkostninger.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden