0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Salg af dansk medicin bidrager til eksportvækst

Den danske eksport steg i august, og de første otte måneder af året ligger den 7 procent højere end sidste år.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er måske ikke medicin, man normalt forbinder med en af de største danske eksportvarer.

Men det er tilfældet i øjeblikket, viser sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge tallene steg den danske eksport af varer i august med 1,8 procent blandt andet på grund af et større salg af kemikalier og kemiske produkter, herunder medicin.

Dykkes der ned i tallene, er eksporten af kemikalier og kemiske produkter, som altså også omfatter medicin, en af de største eksportgrupper målt i kroner og ører.

»Den fortsat stærke udvikling i eksporten skyldes primært, at den mindre konjunkturfølsomme eksport af medicin, vindmøller og landbrugsprodukter fortsat klarer sig godt«, siger cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv.

Han tilføjer, at den samlede danske eksport i august steg til 59,8 milliarder kroner, hvilket ifølge ham er rekordhøjt.

» Det er godt nok imponerende med tanke på, at væksten på vores vigtigste eksportmarkeder ellers er bremset tydeligt op, og at handelskrigen mellem USA og Kina har nået nye højder«, siger Tore Stramer.

Også hos landets anden store erhvervsorganisation, Dansk Industri, er der klapsalver til den danske eksportfremgang.

»Det er utroligt glædelige nyheder, i en tid hvor verden omkring os oplever svag efterspørgsel på grund af blandt andet brexit og handelskrig«.

»Men vi har bare nogle produkter, herunder især medicin og klimaprodukter, som der er en stærk efterspørgsel efter lige nu. Og det kommer dansk eksport til gavn«, siger chefanalytiker Allan Sørensen fra Dansk Industri.

For de første otte måneder af 2019 ligger den samlede danske eksport højere end i samme periode i 2018. Eksporten ligger i perioden 7 procent højere end sidste år.

Det er blandt andet det større salg af kemikalier, kemiske produkter og medicin, som har løftet eksporten de seneste måneder.

Isoleret for august blev der eksporteret mere, end der blev importeret af forskellige varer. Det resulterede i et overskud på den danske handelsbalance på 7,9 milliarder kroner.

Og for betalingsbalancen, der dækker over alle de økonomiske handler, som et land har med udlandet, var der i august et overskud på de løbende poster på 18,6 milliarder kroner.

Danmark har haft overskud på sin betalingsbalance siden 1980.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden