Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Salg af dansk medicin bidrager til eksportvækst

Den danske eksport steg i august, og de første otte måneder af året ligger den 7 procent højere end sidste år.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er måske ikke medicin, man normalt forbinder med en af de største danske eksportvarer.

Men det er tilfældet i øjeblikket, viser sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge tallene steg den danske eksport af varer i august med 1,8 procent blandt andet på grund af et større salg af kemikalier og kemiske produkter, herunder medicin.

Dykkes der ned i tallene, er eksporten af kemikalier og kemiske produkter, som altså også omfatter medicin, en af de største eksportgrupper målt i kroner og ører.

»Den fortsat stærke udvikling i eksporten skyldes primært, at den mindre konjunkturfølsomme eksport af medicin, vindmøller og landbrugsprodukter fortsat klarer sig godt«, siger cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv.

Han tilføjer, at den samlede danske eksport i august steg til 59,8 milliarder kroner, hvilket ifølge ham er rekordhøjt.

» Det er godt nok imponerende med tanke på, at væksten på vores vigtigste eksportmarkeder ellers er bremset tydeligt op, og at handelskrigen mellem USA og Kina har nået nye højder«, siger Tore Stramer.

Også hos landets anden store erhvervsorganisation, Dansk Industri, er der klapsalver til den danske eksportfremgang.

»Det er utroligt glædelige nyheder, i en tid hvor verden omkring os oplever svag efterspørgsel på grund af blandt andet brexit og handelskrig«.

»Men vi har bare nogle produkter, herunder især medicin og klimaprodukter, som der er en stærk efterspørgsel efter lige nu. Og det kommer dansk eksport til gavn«, siger chefanalytiker Allan Sørensen fra Dansk Industri.

For de første otte måneder af 2019 ligger den samlede danske eksport højere end i samme periode i 2018. Eksporten ligger i perioden 7 procent højere end sidste år.

Det er blandt andet det større salg af kemikalier, kemiske produkter og medicin, som har løftet eksporten de seneste måneder.

Isoleret for august blev der eksporteret mere, end der blev importeret af forskellige varer. Det resulterede i et overskud på den danske handelsbalance på 7,9 milliarder kroner.

Og for betalingsbalancen, der dækker over alle de økonomiske handler, som et land har med udlandet, var der i august et overskud på de løbende poster på 18,6 milliarder kroner.

Danmark har haft overskud på sin betalingsbalance siden 1980.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden