0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tjek din e-Boks: 400.000 skyldnere får en rykker i den største gældsinddrivelse i nyere tid

Skylder man penge til det offentlige, er der en chance for, at man i de næste måneder modtager et rykkerbrev.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Gældsstyrelsen gør klar til den største rykkerindsats i nyere tid rettet mod de borgere og virksomheder, der har gæld til det offentlige.

Hen over de næste måneder vil Gældsstyrelsen sende rykkere til en del af de i alt 1,3 millioner borgere og virksomheder, som skylder staten penge.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

»Hvis man har gæld til det offentlige, er der en stor sandsynlighed for, at man inden for de næste måneder modtager en rykker fra Gældsstyrelsen«.

»Styrelsen begynder fra denne uge aktivt at rykke mere end 400.000 skyldnere for deres gæld til det offentlige, lyder det i pressemeddelelsen.

Ifølge Gældsstyrelsen vedrører brevene gæld for cirka 58 milliarder kroner.

Allerede hen over sommeren modtog cirka 74.000 borgere et rykkerbrev, som var startskuddet til den igangværende rykkerindsats.

Den første del af indsatsen har indtil videre hentet 160 millioner kroner tilbage til statskassen. Derved er næsten 10.000 borgere eller virksomheder blevet gjort helt gældfri.

Det er positivt både for samfundet, men også for de skyldnere, der kommer ud af deres gæld, siger Lars Nordahl Lemvigh, direktør i Gældsstyrelsen.

»Rykkerbrevene er et vigtigt værktøj«.

»Nogle er måske ikke opmærksomme på, at de faktisk skylder gælden, så for dem fungerer rykkeren forhåbentlig som en venlig, men bestemt reminder om, at de har gæld, der skal betales, og at der løber renter på.

»Nu skruer vi op for volumen og sender i de kommende måneder mange tusinde breve ud om ugen«, siger Lars Nordahl Lemvigh.

Brevene vil blive sendt til skyldnernes e-Boks.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden