0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Bnp-tall er historisk blevet anset som et kongetal for dansk økonomi og dermed en facitliste over den økonomiske tilstand. Den position bør bnp-tallene endegyldigt fratages oven på de seneste års massive opjusteringer, mener Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bnp-fejl gør det sværere at føre den rigtige finanspolitik

Fejl i bnp giver politikerne bind for øjnene, når de skal skrue på de finanspolitiske knapper, siger økonom.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere økonomer advarer om, at fejlagtige tal for væksten i dansk økonomi gør det svært at føre den rigtige finanspolitik.

Det skriver dagbladet Børsen, efter at Danmarks Statistik torsdag justerede bruttonationalproduktet (bnp) op med 23 milliarder kroner.

Dermed er bnp blevet opjusteret med 93 milliarder kroner på tre år.

Manden med ansvaret er Danmarks Statistiks rigsstatistiker, Jørgen Elmeskov.

Han understreger, at fejlskønnene formentlig er kommet for at blive.

»Man må regne med, at der er betydelig risiko for, at de første tal kan blive revideret. Det må man sige«, siger Jørgen Elmeskov til Børsen.

Risikoen for flere revisioner fremover får flere økonomer til at hejse et advarselsflag, om at det er svært at vurdere, hvor økonomi rent faktisk står.

Det gør det mere vanskeligt at føre en forsvarlig finanspolitik.

»Man risikerer, hvis man fokuserer meget ensidigt på bnp, at man kommer til at give de forkerte råd. Man skal tage usikkerheden meget alvorligt«, siger Michael Svarer, der er overvismand og dermed giver økonomiske råd til regeringen.

Bør fratages position som kongetal og facitliste

Overvismanden påpeger, at man er nødt til at kigge på andre indikatorer som eksempelvis beskæftigelsen for at forstå temperaturen i økonomien.

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, er enig.

»Bnp-tallene er historisk blevet anset som et kongetal for dansk økonomi og dermed en facitliste over den økonomiske tilstand. Den position bør bnp-tallene endegyldigt fratages oven på de seneste års massive opjusteringer«, siger Tore Stramer.

Bnp-tallene er historisk blevet anset som et kongetal for dansk økonomi og dermed en facitliste over den økonomiske tilstand. Den position bør bnp-tallene endegyldigt fratages oven på de seneste års massive opjusteringer

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, peger på, at de skæve bnp-tal giver politikerne bind for øjnene i finanspolitikken, når de skal dosere trykket på speeder og bremse.

Finansminister Nicolai Wammen (S) glæder sig over, at opsvinget har vist sig stærkere end hidtil antaget. Han mener dog ikke, at de nu højere bnp-tal betyder, at finanspolitikken skal strammes mere op, oplyser han til Børsen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden