0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Davali/Philip Davali
Foto: Philip Davali/Philip Davali

De negative renter er med til at lægge et hidtil uset pres på danske banker, siger Finanstilsynets direktør.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vagthund advarer om »alvorlig situation« for danske banker

De negative renter er med til at lægge et hidtil uset pres på danske banker, siger Finanstilsynets direktør.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De danske banker presses af rekordlave renter i øjeblikket, og det er med til at sætte dem i en alvorlig situation.

Sådan lyder det fra fra Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet, som er vagthund for hele den finansielle sektor i Danmark, ifølge Berlingske.

Et af de forhold, som gør direktøren mest nervøs, er de rekordlave renter.

»Det rentemiljø, vi lever i, har vi aldrig prøvet før«.

»Vi er i en situation, hvor udsigterne for bankerne er alvorlige«, siger han til avisen.

Vi er i en situation, hvor udsigterne for bankerne er alvorlige

Siden starten af 2014 har den toneangivende rente i Nationalbanken, der er bankernes bank, været negativ.

Det betyder, at det koster penge for de danske banker, når kunderne bare lader deres opsparinger stå og samle støv.

Som en reaktion på det har flere banker varslet negative renter over for kunder med indeståender for over 750.000 kroner.

Foreløbig deler bankerne altså kun regningen med de velhavende kunder. Men ifølge flere analytikere kan grænsen på 750.000 kroner sættes længere ned, skriver Berlingske.

» Indførelsen af negative renter for private kunder er et godt eksempel på nogle af de tiltag, bankerne griber til, som de ikke før havde forestillet sig, fordi de er så pressede, siger Jesper Berg.

Banker bliver 'langsomt kvalt'

Han understreger, at bankerne ikke er udfordret på en måde, 'så de er i en finansiel krise, hvor det pludselig kan gå galt'.

»Men den nuværende situation betyder, at bankerne bliver langsomt kvalt«.

»De er derfor nødt til at overveje, hvilke instrumenter de kan trække i for at justere deres forretningsmodel«, siger tilsynsdirektøren til avisen.

Samme vurdering har Jesper Rangvid, professor fra Copenhagen Business School, som blandt andet har stået i spidsen for det udvalg, der blev nedsat i 2012 for at analysere årsagerne til finanskrisen.

Han siger til avisen, at bankerne ikke er pressede på en måde, der ligner det, man så op til seneste finanskrise.

Men han nævner, at man i stedet ser, at bankernes gennemsnitlige overskud og forrentning, som alle virksomheder skal levere for at være sunde på den lange bane, er under pres.

Ifølge en opgørelse fra Berlingske har Danske Bank, Sydbank, Jyske Bank, Spar Nord, Nordea og Nykredit Bank tilsammen tjent mindre i de første ni måneder af i år, end i den tilsvarende periode både sidste år og forrige år.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden