0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Økonomisk opsving er med til at give færre dårlige betalere

Flere års højkonjunktur har været med til at sænke antallet af RKI-registrerede til under 200.000 personer.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De seneste års positive udvikling i dansk økonomi ser ud til at have hjulpet på antallet af dårlige betalere.

Siden januar 2014 har der været et fald i antallet af personer i RKI-registret, som blandt andet består af en database, hvori virksomheder kan registrere og søge efter dårlige betalere.

I opgørelsen for januar 2020 er der knap 195.000 danskere i RKI-registret. Det er 16 procent færre end i 2014, da tallet var størst.

Det oplyser Experian, som ejer og driver RKI-registret, der er Danmarks største register over dårlige betalere.

»Vi har igennem en årrække set antallet af dårlige betalere falde. Langt henad vejen er det en naturlig og positiv konsekvens af den højkonjunktur, vi oplever i disse år«.

»Det er en indikation på, at danskerne generelt har en sund privatøkonomi, og at vi er gode til ikke at bruge flere penge og stifte mere gæld, end vores økonomi kan bære«, siger Bo Rasmussen, nordisk salgsdirektør i Experian.

Faldet i antallet af registrerede personer har været med til at reducere den samlede misligholdte gæld til 12,6 milliarder kroner. Det er markant lavere end de 16,9 milliarder kroner, som gælden var på, da den toppede i 2014.

Mens der er blevet færre personer i RKI-registret, er der til gengæld blevet flere sager i gennemsnit per registreret person.

Flere ældre kommer i RKI

I snit har hver person 2,73 sager i 2020 mod 2,66 sager og 2,72 sager i de to forudgående år.

»Det kan umiddelbart skyldes, at når man først er fanget i en gældsspiral, så er det vanskeligt at komme ud af den«.

»Og så har man en tendens til bare at optage mere og mere gæld, i stedet for at afvikle den gæld man startede ud med«, siger Bo Rasmussen.

Det er heller ikke alle aldersgrupper, som har bidraget til de seneste års udvikling.

Blandt de 71-90-årige er andelen af RKI-registrerede personer steget lidt set over de seneste tre år.

Hvorfor det er tilfældet, har Bo Rasmussen ikke noget endegyldigt svar på.

»Men man kan forestille sig, at den ældre befolkning har haft mange år til at opbygge en gæld. Og jo ældre man bliver, desto sværere bliver det at komme ud af en negativ gældsmølle«.

Men man kan forestille sig, at den ældre befolkning har haft mange år til at opbygge en gæld. Og jo ældre man bliver, desto sværere bliver det at komme ud af en negativ gældsmølle

»Mange af dem arbejder ikke længere, så de bliver ikke rigtig påvirket af et økonomisk opsving«, siger Bo Rasmussen.

Det viser sig også, at flere ældre skylder en del mere end de 65.000 kroner, som de RKI-registrerede personer i gennemsnit skylder væk.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter