0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nordeas overskud blev halveret i 2019

Færre indtægter og stigende udgifter har sidste år været med til at barbere Nordeas overskud til det halve.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Færre indtægter og stigende udgifter har sidste år været med til at barbere Nordeas overskud til det halve.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stigende omkostninger og faldende indtægter har været med til at give Nordea et faldende overskud i 2019.

Faktisk er overskuddet på 11,5 milliarder kroner det halve i forhold til det, den nordiske bankkoncern tjente året før.

Det fremgår af seneste årsregnskab, der er offentliggjort torsdag.

Sidste år havde Nordea samlede indtægter på 64,5 milliarder kroner, hvilket var et fald på seks procent sammenlignet med året før.

Samtidig steg de samlede udgifter med 19 procent til 44,7 milliarder kroner.

Generelt har det ikke været det nemmeste år for Nordea, der ligesom resten af banksektoren har været negativt påvirket af de meget lave renter.

Det fortæller Mikkel Emil Jensen, der er aktieanalytiker i Sydbank.

»Det meget svære markedsmiljø, som banken opererer i, har givet anledning til, at man har haft sværere ved at tjene penge i 2019 i forhold til i 2018«.

»Renterne er faldet markant, og aktivitetsniveauet er også faldet, hvilket gør ondt på handelsindtægterne. Og så har man også stigende omkostninger«, siger analytikeren.

Første årsregnskab med ny koncernchef

Årsregnskabet er det første med danske Frank Vang-Jensen som koncernchef for storbanken. Han afløste i september sidste år finnen Casper von Koskull.

Da Frank Vang-Jensen i oktober præsenterede Nordeas regnskab for tredje kvartal, skete det sammen med en ny plan, der blandt andet skulle hjælpe til med at forbedre bankens indtjening.

Og det arbejde forløber efter planen, fortæller koncernchefen.

»Vi er begyndt at eksekvere på vores nye forretningsplan«.

»Vores fokus er på at levere på de finansielle mål, som blev præsenteret på vores kapitalmarkedsdag i oktober - og det forløber planmæssigt«, siger Frank Vang-Jensen i en kommentar til årsregnskabet.

ritzau

Læs mere: