Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Udbruddet af corona-virus i Kina kommer til at koste Mærsk i 2020. Det varsler koncernen i sit årsregnskab.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Corona-virus kommer til at koste Mærsk i 2020

Udbruddet af corona-virus i Kina kommer til at koste Mærsk i 2020, varsler koncernen i sit årsregnskab.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Trods »udfordrende markedsvilkår« blev A.P. Møller Mærsk i 2019 mere lønsom. Men det voksende overskud på driften overskygges af frygten for, hvad konsekvenserne af årets udbruddet af coronavirus i Kina bliver.

Det fremgår af Mærsks årsregnskab for 2019, der blev lagt frem torsdag morgen.

Her skriver Mærsk, at koncernen forventer "en svag start" på 2020, fordi fabrikker i Kina har ligget stille i forbindelse med virusudbruddet. Dermed er der færre varer, der skal transporteres fra Kina til forbrugere i Europa og Nordamerika.

Koncernen forventer et overskud på driften på omkring 38 milliarder kroner i 2020. Det er lidt over en milliard kroner lavere, end hvad Mærsk opnåede i 2019.

»Forventningerne til 2020 er påvirket af det nuværende udbrud af coronavirus i Kina, hvilket har sløret udsigterne for, hvad vi forventer i 2020 signifikant«, skriver Mærsk.

En af de centrale dele af Mærsk-koncernen er dets rederi, der sejler containere på tværs af verdenen. Med en kraftigt nedsat produktion i Kina forventer Mærsk altså, at den del af forretningen får en svær start på 2020.

Drift er mere overskudsgivende

Den svære start kommer, efter at Mærsk er sejlet sikkert gennem et 2019, hvor der ifølge topchef Søren Skou har været »udfordrende markedsvilkår«.

Mærsks omsætning dykkede i 2019 ned under 39 milliarder dollar - hvilket svarer til 270 milliarder kroner. Men det lykkedes Mærsk at gøre sin drift mere overskudsgivende.

Overskuddet på driften løftede sig fra lige under 5 milliarder dollar til 5,7 milliarder dollar. Dermed ender i 2019 på et beløb svarende til 43 milliarder kroner.

De senere år har Mærsk forsøgt at udvide det ben af forretningen, der handler om transport til også at omfatte logistik på landjorden - blandt andet transport på landeveje.

I koncernens logistikdivision var historien om 2019 lidt den samme som for hele koncernen. Omsætningen faldt marginalt, men overskuddet fra driften voksede en lille smule.

Den største afdeling er fortsat Oceanafdelingen. Her bød 2019 på stilstand, hvad angår omsætningen, men Mærsk har presset et større driftsoverskud ud af kerneforretningen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden