0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Finansminister Nicolai Wammen (S) fotograferet ved et tidligere pressemøde.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen: Her er 13 lande, der får større økonomiske tæsk end os

2020 bliver en hård omgang for dansk økonomi og beskæftigelsen, men der er udsigt til bedring efter krisen.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Coronakrisen har tæret hårdt på dansk økonomi og beskæftigelsen.

Det meddeler Finansministeriet i Økonomisk Redegørelse, som finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer tirsdag.

I redegørelsen fremgår det, at ledigheden er steget med 48.000 personer siden begyndelsen af coronakrisen.

Over 170.000 personer har desuden været en del af lønkompensationsordningen.

I år forventer Finansministeriet, at den private beskæftigelse falder med 74.000 personer, mens der er udsigt til en stigning på 6.000 personer i beskæftigelsen i den offentlige sektor.

Det giver samlet set et fald på 68.000 personer i beskæftigelsen i år.

Næste år ventes en gradvis genopretning af dansk økonomi, og det giver udsigt til, at beskæftigelsen vil stige med cirka 20.000 personer, fremgår det af den økonomiske redegørelse.

Mindst 13 lande står til at få det værre

11. marts annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S) en omfattende nedlukning af det danske samfund.

Skoler og daginstitutioner blev lukket, og det samme skete for butikker og mange andre funktioner i samfundet.

Nedlukningen, som siden er blevet afløst af en gradvis genåbning af samfundet, har resulteret i stor nedgang i væksten i dansk økonomi.

Økonomien i Danmark kommer til at skrumpe med 5,3 procent i år grundet nedlukningen af samfundet, fremgår det af redegørelsen.

»Det er et hårdt tilbageslag, som vil kunne mærkes i det danske samfund«, siger Nicolai Wammen.

»Faldet i BNP ventes dermed at blive større end under finanskrisen, men den økonomiske udvikling i Danmark vurderes alligevel at være mildere end i flere andre lande. Blandt andet er en række sydeuropæiske lande hårdt ramt af pandemien«, står der i Økonomisk Redegørelse, som i sin første af mange tabeller viser, 13 lande, der står til større økonomisk tilbagegang end Danmark i år.

Det er: Grækenland, Italien, Spanien, Storbritannien, Frankrig, Belgien, Holland, Portugal, USA, Tyskland, Finland, Sverige og Østrig.

Ifølge redegørelsen forventer regeringen dog et plus på fire procent på væksten i bruttonationalproduktet (bnp) næste år.

Dermed er vi ikke fuldt på højde med det tabte, men vi vil være på ret kurs i 2021, siger finansministeren.

Han peger på, at der er lyspunkter fremadrettet. For eksempel steg salget i detailhandlen en lille smule i april.

»Danskerne er med andre ord begyndt at svinge dankortet igen. Det er rigtig positivt for både den enkelte og for dansk økonomi. Det giver håb for genopretningen«, siger Nicolai Wammen.

Opdateres

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?