0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck

Flere spisesteder har benyttet sig af hjælpepakker. Her er det Restaurant Schønnemann i København.

Ekspertgruppe: Hjælpepakker bør afskaffes med få undtagelser

Der kan være undtagelser, men som udgangspunkt bør hjælpepakkerne slutte som planlagt, er anbefalingen.

Økonomi

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De hjælpepakker, som har set dagens lys i coronakrisen, står til at udløbe 8. juli. Og de bør som planlagt slutte den dato.

Det anbefaler en økonomisk ekspertgruppe, som af regeringen er blevet bedt om at kigge på en udfasning af hjælpepakkerne.

De giver blandt andet kompensation for løn til hjemsendte ansatte og virksomheders faste udgifter.

Det er professor Torben M. Andersen, professor Michael Svarer og professor Philipp Schröder, som står bag rapporten. Den er offentliggjort onsdag morgen.

Undtagelser

Selv om den overordnede anbefaling er, at hjælpepakkerne bør slutte 8. juli, står der i rapporten, at der kan være undtagelser for nogle virksomheder og erhverv.

»Det vurderes, at virksomheder, der stadig er lukket med forbud, bør kunne få adgang til lønkompensation (til medarbejderne) og kompensation for faste omkostninger«.

»Det foreslås også, at virksomheder, der har haft mindre end en måned til at åbne, kan få adgang til kompensation for faste omkostninger i yderligere en måned«, står der i rapporten.

»Der foreslås ikke undtagelser for kompensationsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende mv., men her kan det overvejes at give midlertidig adgang for at melde sig ind i en a-kasse med tilbagevirkende kraft for visse grupper«.

»Det kan være relevant med midlertidige kompensationsordninger for faste omkostninger for virksomheder, der bliver ramt forskudt af coronakrisen, og de sæsonbetonede dele af turismeerhvervet«, tilføjes der.

Skal give markant bedre afsæt

Mandag meddelte Finansministeriet, at den danske stat har brug for en stor milliardindsprøjtning for at have penge til at betale de hjælpepakker, der er vedtaget under coronakrisen.

Samlet set har den danske stat brug for 294 milliarder kroner i finansiering i år. Det er 207 milliarder kroner mere, end forventningen var i slutningen af 2019, hvor coronapandemien ikke havde ramt verden.

Ekspertgruppen konstaterer, at det er for tidligt at gøre endelig status på hjælpepakkerne. Men hjælpepakkerne har været vigtige for virksomheder, selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere.

»Der har været en betydelig søgning fra de brancher, der er meget direkte og indirekte berørt af nedlukningen, og uden hjælpepakkerne ville mange flere job og virksomheder være gået tabt«.

»Det giver dansk økonomi et markant bedre afsæt for den genopretning, der venter forude«, står der i rapporten.

I Økonomisk Redegørelse fra tirsdag fremgik det, at ledigheden er steget med 48.000 personer siden begyndelsen af coronakrisen.

Opdateres

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?