0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Et enigt folketing vedtog 19. marts en række hjælpepakker, som skulle holde hånden under dansk økonomi.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det gør enormt ondt i øjne og mave«: Så kom ledighedstallet, økonomerne har set frem til med gru

Ledigheden steg onsdag med over 6.000 personer. 54.076 er blevet ledige under krisen, oplyser ministerium.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

1. juli - onsdag - bød på en stor stigning i antallet af ledige i Danmark.

Køen af ledige voksede med lidt over 6000 personer, og dermed er antallet af ledige steget med 54.076 under coronakrisen - fra 9. marts og frem. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Udviklingen i går dækker over, at 8.030 personer meldte sig som ledige, hvilket er det højeste tal for én dag under krisen. Det ligger omkring 60 procent højere, end man har set på samme tid de seneste fem år.

Når det samlede antal af ledige 'kun' steg med cirka 6.000, hænger det sammen med, at der samme dag var omkring 2.000, der afregistrerede sig som ledige.

Samlet set er 185.913 personer ledige i øjeblikket. Størstedelen er på dagpenge, mens omtrent hver sjette er på kontanthjælp eller lignende ydelser som uddannelseshjælp.

Det er det højeste niveau, som ledigheden har ligget på under coronaudbruddet.

En frygtet dag

Det er ikke unormalt, at ledigheden stiger den første dag i en måned, og på forhånd havde en række økonomer spået, at der ville komme en markant stigning.

Det hænger sammen med, at mange ansatte med tre måneders opsigelsesvarsel, der blev fyret i marts, først er blevet ledige fra starten af juli.

»Jeg har i flere måneder gruet for netop den her dato, og virkeligheden bekræfter desværre til fulde den forfærdelige forudsigelse. Vi er netop nu vidne til den største ledighedstilmelding under coronakrisen. Det gør enormt ondt i både øjne og mave at læse de her tal«, skriver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre i en kommentar.

»Først så vi ledigheden eksplodere i coronakrisens begyndelse i marts, og samtidig vi har hele tiden været bevidste om, at alle med 3 måneders opsigelse ikke ville vise sig før opsigelsesvarsel ville udløbe netop nu. Jeg forventer desuden, at der i de næste par dage kommer yderligere efterdønninger med ledighedstilmeldinger af en potentielt anseelig størrelse«.

2.000 afregistrerede ledige trækker tallet ned

Udviklingen 1. juli dækker over, at 8.030 personer meldte sig som ledige, hvilket er omkring 60 procent højere, end man har set på samme tid de seneste fem år.

Når det samlede antal af ledige 'kun' steg med cirka 6.000, hænger det sammen med, at der samme dag var omkring 2.000, der afregistrerede sig som ledige.

Det er kun lidt over halvdelen af de afmeldte, som har fået job. Resten er enten startet på en uddannelse, er gået på barsel, er blevet syge eller noget helt fjerde.

Ud over de mange ledige har omkring 256.000 været sendt hjem fra jobbet under coronaudbruddet og været omfattet af hjælpepakken for lønkompensation, hvor en stor del af lønnen bliver dækket af staten.

Jeg synes, at det er enormt trist

Ordningen for lønkompensation går frem til slutningen af august, mens en hjælpepakke for selvstændige og freelancere løber til 8. august.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kalder stigningen i ledigheden en trist, men forventet udvikling.

»Jeg synes, at det er enormt trist, og det er et udtryk for, at konsekvenserne af coronakrisen slet ikke er forbi endnu«, siger han.

»Heldigvis ser vi også, at virksomheder træder ud af ordningen for lønkompensation og vender tilbage til en normal hverdag med ansatte tilbage på jobbet«, siger han.

Under krisen har 256.000 været sendt hjem fra jobbet under coronaudbruddet og været omfattet af hjælpepakken for lønkompensation, hvor en stor del af lønnen bliver dækket af staten.

Ordningen for lønkompensation udløber i slutningen af august. Peter Hummelgaard mener, at det er den rette vej at gå, selv om ledigheden er stigende.

»Mange af de fyringer, som vi har set på det seneste, er virksomheder, som er ved at indstille sig på en ny virkelighed, hvor de langt ude i fremtiden vil være påvirket - blandt andet SAS - og i det lys er det desværre uundgåeligt, at man skal tilpasse staben«, siger han.

Ritzau og Politiken

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden