Regeringen og et bredt flertal i Folketinget vedtog i denne uge en aftale, som skal sende 25 milliarder kroner i arbejde i dansk økonomi. Det skal løfte væksten og beskæftigelsen, og det helt afgørende for effekten er, at danskerne vil bruge flere penge. Der er lidt til de truede eksporterhverv, men det er frigivelsen af de sidste indefrosne feriepenge i marts, anslået 24 milliarder kroner efter skat, som er den aktive ingrediens.
Danskerne har gerne villet bruge penge under coronakrisen. Der er ingen grund til at tro, at de ikke vil bruge flere, hvis de må bruge dem, som de selv vil. Spørgsmålet er, om de får den mulighed, og hvilken effekt det får på beskæftigelsen og væksten. Svaret bestemmes først og fremmest af, hvor mange der er vaccinerede til den tid, og hvordan de daglige smittetal ser ud. Smittens krav om social distance har kvalt eller stærkt begrænset udbuddet af fysisk betingede forbrugsmuligheder Det gælder især restauranter, hoteller, forlystelser og ikke mindst rejser. I mellemtiden er det ikke så meget julefreden som julemørket, der sænker sig over etablissementerne.
Langt de fleste danskere behøver ikke optøning af indefrosne feriepenge for at finansiere forbrug. Nationalbankens opgørelse af danske privatkunders kontante indlån viser, at de ved udgangen af oktober passerede 1.000 milliarder kroner. Det var en stigning på 28,6 milliarder kroner i oktober, samme måned som danskerne fik udbetalt de første indefrosne feriepenge. Hvis tallene til marts viser samme udvikling kunne det være fristende at sige, at udbetalingen af feriepengene slet ikke har nogen betydning for forbrug og beskæftigelse. Det er bare en forkert konklusion.
Danskernes kontante indestående er et nettotal skabt af et stort antal transaktioner, som meget vel kan rumme en fremgang i forbruget. Finansministeriet skønner selv, at udbetalingerne på kort sigt vil øge beskæftigelsen med 5.000 personer. Lidt har også ret, men den sidst målte ledighed var 160.000, så det er ikke meget. Slet ikke i forhold til de jobtab, som restriktionerne har påført oplevelsesindustrien.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind