0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kinas økonomi gik ned i gear i tredje kvartal

Kina økonomi voksede i tredje kvartal med 4,9 procent. Det er lavere end i andet kvartal og lavere end ventet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jade Gao/Ritzau Scanpix
Foto: Jade Gao/Ritzau Scanpix
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kinas økonomiske vækst var i tredje kvartal den laveste i et år. Bruttonationalproduktet (bnp) udvidede sig med 4,9 procent sammenlignet med samme periode året før, viser tal offentliggjort mandag af Kinas Nationale Statistikbureau. I det foregående kvartal – fra april til og med juni – voksede økonomien 7,9 procent. Ifølge nyhedsbureauet Reuters havde økonomer estimeret en fremgang i tredje kvartal på 5,2 procent.

»Internationalt er usikkerhederne tiltagende og det indenlandske økonomiske opsving er stadig ustabilt og ujævnt«, siger Fu Linghui, der er talsmand for statistikbureauet, ifølge AFP.

Også i forhold til andet kvartal udvidede bnp sig mindre end forventet med en fremgang på 0,2 procent. I Reuters’ rundspørge lød skønnet på 0,5 procent. Det lavere væksttempo var forventet på grund af tiltag mod covid-19 samt begrænsninger i produktionen af strøm, som rammer mange virksomheder, siger Shen Jianguang, der er cheføkonom for onlinefirmaet JD.com, til erhvervsmediet Nikkei Asia.

»Usikkerhed om epidemien, den negative indvirkning af mangel på strøm og produktionsrestriktioner som følge af klimamålsætninger samt lovgivningsmæssige stramninger af ejendomsbranchen lægger et stigende nedadgående pres på Kinas økonomi«, siger han.

Det kinesiske styres ’nultolerance’ hen over sommeren over for nye udbrud af smittetilfælde skabte modvind for den økonomiske aktivitet. Især i servicesektoren, tilføjer han.

»Stramning af rejseregler og regionale genindførelser af nedlukninger lige midt i den traditionelle rejsesæson satte naturligvis sine spor«, siger Shen Jianguang.

Kina er verdens næststørste økonomi efter USA. For hele 2021 ventes Kina at opnå en vækst på 8,3 procent, skriver Nikkei Asia.

ritzau

Læs mere: