0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

ECB fastholder som ventet rekordlav rente

Den Europæiske Centralbank kom som ventet ikke med de store nyheder i forbindelse med torsdagens rentemøde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix
Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den Europæiske Centralbank (ECB) fastholder som ventet sin nuværende rente på rekordlave minus 0,5 procent, oplyser ECB i forbindelse med sit rentemøde torsdag.

ECB har heller ikke ændret på udformningen af en gigantisk hjælpepakke, der er blevet søsat i forbindelse med coronakrisen. Hjælpepakken, der har forkortelsen PEPP, har en værdi af 13.760 milliarder kroner og består af opkøb af obligationer. Det er en størrelse svarende til omtrent fem gange Danmarks årlige bruttonationalprodukt, bnp.

Økonomer havde på forhånd ikke forventet nogen større nyheder fra ECB. Til gengæld ser mange med spænding frem mod december, hvor centralbanken blandt andet skal tage stilling til hjælpepakkens fremtid.

»Dagens rentemøde er totalt begivenhedsløst og bør mest ses som en glidende overgang til decembermødet. Det vil til gengæld gå hen og blive en del mere interessant. Til december kommer ECB med en ny prognose, mens tiden er tæt på at rinde ud for PEPP-opkøbene«, siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Hos Dansk Industri noterer man sig torsdag, at ECB har besluttet at lave en smule færre obligationskøb end i de foregående kvartaler.

»ECB fjerner foden lidt fra speederen, men der bliver fortsat ikke trådt på bremsen. Inflationen er taget til i styrke, og der er gang i opsvinget. Derfor er det helt naturligt, at der drosles ned for det pandemiske opkøbsprogram«, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

»Renterne holdes fortsat på de historisk lave niveauer. Renteforhøjelser ligger fortsat lidt længere ude i horisonten, men de rykker tættere på, i takt med at inflationsforventningerne er steget«, lyder det.

Den Europæiske Centralbank og er centralbank for eurozonen. Den sætter eurozonens rente og kan også skabe flere euro efter behov og stabilisere økonomierne i eurozonen ved at opkøbe eller sælge statsobligationer.

ritzau

Læs mere: