Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Verdens største samarbejde om verdens største lækage

Millioner af interne dokumenter fra advokatfirma i Panama afslører, hvordan politikere, sportsstjerner, arabiske prinser og andre rigmænd gemmer formuer i anonyme selskaber.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Musikilu Mojeed fra Premium Times i Nigeria, Umar Cheema fra The News i Pakistan, Toshihiro Okuyama hos Asahi Shimbun i Japan og jeg sidder med næsen begravet i de samme dokumenter: Millioner af interne papirer fra et advokatfirma i Panama, Mossack Fonseca.

Måske har du aldrig hørt om dem, men Mossack Fonseca er blandt verdens fem største specialister, når det handler om at oprette såkaldte offshoreselskaber. Selskaber, hvis ejere kan være anonyme, og som aldrig behøver at aflægge regnskab.

De virkelige ejere

Et læk af 11,5 millioner dokumenter fra advokatfirmaet i Panama giver et afslørende indblik i de skjulte penges hemmelige verden.

E-mails, mødereferater, selskabsregistreringer og paskopier fortæller det, som hverken politiet eller skattemyndigheder kan se, nemlig hvem der er de virkelige ejere bag de anonyme selskaber.

Lækagen er den største, der nogensinde er havnet hos medier. Databasen med dokumenter rummer 2,6 terabyte. Dermed er den 650 gange større end LuxLeaks, som i 2014 afslørede hvordan multinationale selskaber fik særlige skatterabatter i Luxembourg.

Og den nye lækage - #PanamaPapers - er 1.500 gange større end WikiLeaks' Cablegate i 2010, som var et udslip af korrespondance fra USA's ambassader rundt i verden til Udenrigsministeriet i Washington.

Største mediesamarbejde

De mange papirer er lækket til Süddeutsche Zeitung og til organisationen International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ) i Washington. ICIJ's datafolk har organiseret de mange millioner dokumenter i en database, som organsationens medlemmer over hele verden har adgang til.

Politiken var med, da omkring 100 journalister fra hele verden samledes til det første møde om lækagen i München i begyndelsen af september 2015.

Siden da er sagen vokset til verdenshistoriens største mediesamarbejde: 376 journalister fra 109 medier, fordelt på 76 lande, har arbejdet med materialet. Fra Cypern til Costa Rica, og fra Botswana til Brasilien har journalister kulegravet dokumenterne.

Alle får adgang

Fra søndag aften den 3. april publiceres resultaterne i de flere end 100 medier med titler som BBC, Guardian, Le Monde og Politiken i Europa, over Miami Herald i USA til El Universo i Ecuador og Mail & Guardian i Sydafrika.

ICIJ planlægger at gøre databasen tilgængelig for offentligheden i løbet af maj.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden