Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nordens største bank står bag hundredvis af selskaber hos advokatfirma i Panama, hvor anonyme selskaber er storindustri. Kilde: politiken.tv / John Hansen

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vestager om lækagesag: Banker i moralsk og juridisk gråzone

Dansk EU-kommissær overrasket over »gigantisk omfang« af anonyme selskaber i skattely, som ny lækage afslører.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg er ikke overrasket over, at nogle er parat til at gå meget, meget, meget langt for ikke at betale skat. Men det virker alligevel voldsomt på mig, at omfanget er så gigantisk som det er«.

Sådan siger den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, om afsløringen af, hvordan statsledere, sportsstjerner og rigmænd har brugt anonyme selskaber i blandt andet Panama til at skjule formuer.

:

Interne dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama, som flere end 100 medier verden over, blandt dem Politiken, har adgang til, viser, hvordan dette ene advokatfirma har stiftet flere end 200.000 anonyme selskaber for rigmænd over hele verden. Og at selskaberne er blevet brugt til skatteunddragelse og til at skjule gevinsterne ved kriminalitet og korruption.

Bankernes rolle

Dokumenterne viser også, at banker verden over har spillet en aktiv rolle i at hjælpe deres velhavende kunder med at stille de anonyme selskaber på benene. Blandt de mest aktive banker er Nordea, viser Politikens gennemgang af de 11,5 millioner dokumenter, som lækagen består af.

:

Margrethe Vestager har som EU-kommissær siden november 2014 brugt en meget stor del af sin tid på at bekæmpe multinationale selkabers aggressive skatteplanlægning. Hun mener, at lækagen viser, at bankerne har bevæget sig ind i en juridsk og moralsk gråzone.

Vil ikke dømme moralsk

»Det er klart, at det i sidste ende er den, der aggressivt planlægger sig ud af at betale skat, der har ansvaret, sammen med dem, blandt andre bankerne, der hjælper med at gøre det«.

:

»Man kan kategorisere bankernes adfærd på forskellig måde. Jeg synes selv, man skal være forsigtig med at være voldsomt moralsk fordømmende, så længe de ikke begår ulovligheder, for så må vi tage lovgivningsmæssige skridt for at gøre det ulovligt. Jeg synes man skal være forsigtig med at være meget moralsk fordømmende over for noget, som er lovligt, selv om resultatet er noget, som i hvert fald jeg har et stort problem med, nemlig at folk ikke betaler deres rimelige andel«, siger EU-kommissæren.

Lovgivning må klare det

Så vi kan ikke forvente at bankerne selv lægger nogle moralske grænser oven i de rammer, som politikerne sætter?

»Jeg synes, at vi som fællesskab må sige, hvordan vi vil have det – fordi vi er i en gråzone her, hvor en egentlig lovlig adfærd fører til noget, som er højst angribeligt. Det kalder på, at man går globalt til værks. Vi kan gøre det så forbudt vi vil, i Danmark og i EU. Hvis ikke vi har en international tilgang til det, er der jo bare en bank i et naboland, som vil formidle kontakten«.

Skattely i universet

»Det er jo vældig kompliceret. På den ene side: Før lovgivning, som forhindrer anonymitet og skattely, er nået ud på den sidste ø i Stillehavet, og man skal ud i universet for at finde et sted, der vil tilbyde skattely, er vi ikke på plads. Men der er også den anden side af det: Den handler om viljen hos dem, der bevæger ud i skattelyene med deres formuer – de må også stille sig selv spørgsmålet om, hvordan de bidrager til det fællesskab, som har været med til at skabe de værdier, som de skjuler for skat eller for andre«.

:

Blandt andre EU og OECD forsøger i disse måneder at blive enige om, hvilke lande der skal sortlistes som skattely. Når der er enighed om en liste, kan man begynde at diskutere at indføre sanktioner mod landene, for at presse dem til at holde op med at stille sig til rådighed som pengeskjul.

Åbenhed er første skridt

»Når vi har den liste, kan man få en mere forpligtende diskussion om at sanktionere«, siger Margrethe Vestager..

»Jeg ved ikke hvordan man skulle gribe det an. Men første skridt er altid åbenhed om det. Det er en af grundene til, at jeres materiale er særdeles interessant: Man kan se hvem der står bag, man kan se, hvad det er vi taler om, når vi taler skattely«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden