Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Av. Vil robotter med kunstig intelligens en dag blive så kloge, at de overhaler og erstatter mennesker? Måske har de grund til det: Her er det den japanske Simroid, der er bygget som træningspartner for tandlæger og kan skrige i smerte, når der bores forkert.
Foto: David Guttenfelder/AP

Av. Vil robotter med kunstig intelligens en dag blive så kloge, at de overhaler og erstatter mennesker? Måske har de grund til det: Her er det den japanske Simroid, der er bygget som træningspartner for tandlæger og kan skrige i smerte, når der bores forkert.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Apple-stifter frygter ikke længere, at robotterne udrydder menneskeheden

Kunstig intelligens skal ses som en chance for at gøre livet bedre, ikke som en trussel, siger Steve Wozniak.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg ved, at I mener det godt. I vil gerne beskytte verden, men I vil ikke have den til at forandre sig. Men der er kun en vej til fred: Jeres udryddelse!«.

Citatet er nappet fra dræberrobotten Ultron i filmen ’Avengers: Age of Ultron’ fra 2015, men kunne lige så godt have været fra en række andre film eller bøger fra de forløbne årtier.

Historierne bygger på en enkel præmis: En dag bliver computere så intelligente, at de ikke har brug for mennesker. De vil enten ignorere os og nå et højere tankeplan som i filmen ’Her’ – eller udrydde menneskeheden eller gøre dem til slaver som i ’Matrix’.

Fra frygt til accept

Steve Wozniak griner bag det grånende julemandsskæg.

Som den eneste overlevende af det berømte makkerpar Jobs og Wozniak – begge med fornavnet Steve – der grundlagde Apple, er han en af verdens mest anerkendte teknologiguruer. Han erkender beredvilligt, at hans holdning til kunstig intelligens har været gennem en rutsjebanetur de seneste år.

»Det er noget, der giver mange mennesker angstfornemmelser. Jeg var selv bange for det for nogle år siden«, siger han.

»Men så begyndte jeg at ændre holdning, fordi jeg indså, at den hastighed, kunstig intelligens forbedres med, gør det meget svært for dem at nå op på menneskelig intelligens. De vil fortsætte med at være vores assistenter, der tjener os og hjælper os, i meget lang tid«.

Eksplosiv udvikling

Udtalelsen falder i en pause på konferencen Presidents Summit i København. Her var Wozniak stjernetaleren som en af den håndfuld personer, der har gjort mest for at bringe computere ud til folket.

Når han ikke længere er nervøs for en dystopisk fremtid, handler det i høj grad om Moores Lov.

Loven blev formuleret af Intels medstifter, Gordon Moore, i 1965. Han forudså, at computerkraft ville udvikle sig eksponentielt. Kort fortalt siger loven, at computerkraft vil fordobles hvert halvandet år.

LÆS ARTIKEL

Det lyder måske ikke af så meget, men det betyder, at regnekraften i en gennemsnitlig computer er blevet rundt regnet 1.000 gange stærkere siden årtusindskiftet. Hvis Moores Lov bliver ved med at gælde, vil computerne blive 1.000 gange klogere end nu i år 2030.

Eksplosiv udvikling

Matematisk logik tilsiger, at på et eller andet tidspunkt når vi dermed det, fagfolk kalder ’singulariteten’: punktet, hvor computere endegyldigt lærer at tænke selv.

Hvis loven altså bliver ved at gælde. Men det gør den ikke, siger Wozniak.

»Nej, absolut ikke. Jeg tror, vi er meget tæt på, at loven ophører med at fungere«, siger han.

En computer kan ikke vide, hvordan det er at være på en dejlig, varm strand om sommeren

»De stærkeste chips, vi kan producere nu, er i stand til at gemme nuller og ettaller på en sekvens med otte elektroner, og så kan man altså ikke komme meget længere ned, før det koster mere at korrigere for fejl, end man vinder. Så ja, vi er temmelig tæt på, at Moores Lov ikke længere holder som en model for, hvordan siliciumchips fungerer. Så kan man lægge dem i flere lag og opnå nye effekter, men det er meget dyrt«.

Advarslen fra Hawking & Co.

Han er ikke den eneste med den holdning. Flere tech-guruer har det seneste år udtrykt samme synspunkt.

Synspunktet er dog blevet overdøvet af advarslerne fra skeptikere som fysikeren Stephen Hawking, Microsoft-grundlæggeren Bill Gates og Teslas Elon Musk.

De er alle blandt underskriverne af et åbent brev, der blev udarbejdet i januar 2015. Her opfordrede de til at undersøge, hvordan man kunne undgå de »faldgruber«, der er i forbindelse med kunstig intelligens.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Steve Wozniak er medunderskriver, men har siden flyttet sig til den mere optimistiske side af debatten.

Kan computere købe kunst af hinanden?

Computerne har ikke blot det problem, at deres regnekraft vil stagnere. De vil heller aldrig kunne lære den samme kreativitet som mennesker, siger Steve Wozniak.

»For mig har kunstig intelligens mange betydninger. Det kan være meget, meget simpelt som at programmere en computer til at spille dam. Så mener vi ikke længere, at det er intelligens, så vi lærer dem at spille skak. Og når de kan spille skak, så siger vi, at de ikke kan male eller være kreative«.

Men de er jo begyndt at male og skabe musik ...

»Og de gør det vældig imponerende. Men når det nogensinde de højder, der handler om menneskelige følelser? Kan en computer pludselig spontant få tanken: Hov, jeg vil gerne købe en plakat, den anden computer har lavet? Det er selvfølgelig skræmmende, for så ophører kunst med at være kunst«.

De stærkeste chips, vi kan producere nu, er i stand til at gemme nuller og ettaller på en sekvens med otte elektroner

»Men jeg tror ikke på, at det sker. En computer kan ikke vide, hvordan det er at være på en dejlig, varm strand om sommeren, medmindre den har levet et menneskeligt liv. Så der er stadig områder, computerne ikke kan tage fra os«.

Hustruens bil blev totalskadet

I stedet ser Wozniak en fremtid, hvor vi lærer at udnytte regnekraften til at lave bedre og bedre maskiner og nævner for eksempel førerløse biler.

»Min kone fik for nylig sin bil totalskadet af en bilist, der kørte over for rødt. Selvkørende biler kører ikke over for rødt«.

LÆS ARTIKEL

Et andet eksempel er højttaleren Amazon Echo, der allerede nu kan være en personlig assistent i hjemmet og ud over at spille musik kan hjælpe med computersøgninger. Andre muligheder er ’assistive robots’ – robotter, der kan hjælpe folk i hjemmet.

»Sådan noget elsker jeg: små venner, som jeg taler til, ligesom jeg taler til dig. En robot, der forstår mig, når jeg siger: »Kan du ikke lige ordne vasketøjet?«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Han stikker i et af sine hyppige grin. Der er jo en risiko for, at han tager fejl.

»Det vil tage mindst 100-200 år, men det kan da være, at de bliver kloge nok til at overtage. I så fald vil de nok se på mennesker som deres bedste venner, en slags kæledyr. Så jeg giver altid mine hunde røde bøffer at spise. For hvis jeg en dag bliver til et kæledyr, vil jeg gerne have skabt en præcedens for, at man skal behandle kæledyr godt«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden