Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Illustration: Aslak E. Kelkka
Foto: Illustration: Aslak E. Kelkka
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Computerteknologi kan forvandle os til det perfekte menneske

Er vi på vej mod en fremtid uden arvelige sygdomme og med næsten uendeligt langt liv? Ja, mener en af verdens førende tech-guruer.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kunne du tænke dig at leve for evigt? Eller i hvert fald så lang tid, at du konkurrerer med de 969 år, som Bibelens Metusalem blev?

Muligvis ikke. Det kunne også blive lidt overvældende med, hvor mange børnebørns og tipoldebørns fødselsdage, man forventedes at huske. Men hvad så med at slippe af med risikoen for en arvelig sygdom – eller at blive kureret for kræft?

Ingen af disse ting er fjerne drømme, hvis man skal tro en af verdens førende eksperter inden for ny teknologi og kunstig intelligens, amerikaneren David Roberts. Udviklingen i computerteknik og dataanalyse går nu så hurtigt, at mulighederne for at pille ved den menneskelige arvemasse og behandle sygdomme vokser eksponentielt.

»Vi står foran en tid, hvor biotekindustrien vil overskygge computerindustrien«, siger han under en pause på konferencen VisionDK, der blev afholdt i København sidste uge af fagforeningen 3F.

Den magiske software

Roberts har netop afleveret en hvirvelvindssnak om kunstig intelligens, robotter og ny læring – emner, han er ekspert i og selv har en aktie i, bl.a. som formand for to firmaer, der arbejder med droner og kvantecomputere.

Men da jeg spørger ham om, hvor han ser de største forandringer de næste 20 år, er svaret et andet: biotek, kampen mod sygdom og aldring. Emner, han ikke umiddelbart arbejder med.

Til gengæld ved han noget om det, der driver forandringen – den eksponentielle udvikling i computerkraft, der har gjort os i stand til at kortlægge det menneskelige dna.

Hver eneste levende organisme kører på software - en software, der styrer alt ved os

»Hver eneste levende organisme kører på software – en software, der styrer alt ved os. Og prisen for at kortlægge denne software, dna, er styrtdykket de seneste årtier. For ikke så mange år siden kostede det en halv milliard dollars at kortlægge et genom, og nu koster det nogle få hundrede dollars. Og inden for ti år vil det blive gratis«, siger han.

»Det betyder, at biologi er blevet informationsvidenskab. Og så snart noget er en informationsvidenskab, fordi det kan køres på computere, og computerne forbedres, så bliver udviklingen eksponentiel«.

Kinesere klipper i generne

Han er hurtig til at levere eksempler. Tidligere i år skabte det overskrifter verden over, da IBM’s supercomputer, Watson, reddede en 60-årig japansk leukæmipatient: Watson overgik kræftlægerne ved at kunne sammenstille enorme datamængder om ny forskning, som intet menneske kunne nå at læse.

LÆS ARTIKEL

Og her i efteråret indledte kinesiske forskere fra Sichuan Universitet et forsøg med en kontroversiel teknik ved navn CRISPR-Cas9, der gør det muligt at gå ind og redigere i cellernes dna, for at kurere kræft. Kort fortalt vil de isolere blodceller fra patienten, redigere dem til at kunne besejre kræften, og sende dem tilbage ind i blodet.

Dette forsøg efterfølger et fra 2015, hvor andre kinesiske forskere for første gang manipulerede et – inaktivt – æg og fjernede anlægget for en bestemt arvelig sygdom.

LÆS ARTIKEL

Det udløste protester fra forskere og etikere verden over, der mente, at en grænse var blevet overtrådt. Men det har ikke stoppet forskningen.

»Kina er afgjort særdeles interesseret i at finde en måde, hvor spædbørn bliver født helt uden kendte genetiske defekter. Det tror jeg vil ske i vores levetid«, siger han.

Ironisk nok kan tidsmålet ’vores levetid’ være et af dem, der ændrer sig mest, mener han.

Med tiden vil biologien kunne ændre selv cellernes levealder

»Hvad sker der, hvis man begynder at redigere i dna? Det betyder, at nogen kan tage mit dårlige 20/400-syn og give mig en ’virus’, som ændrer min software og giver mig 20/15-syn. Eller jeg kan få kureret Parkinsons«.

»Med tiden vil biologien kunne ændre selv cellernes levealder. Det vil give os meget langtlevende mennesker. Hvad angår sygdom, så findes der kun omtrent 30.000 af dem. Alle kan kureres med et indgreb i dna, og det er vi meget tæt på at kunne gøre«.

»Senere vil der komme en helt ny bølge, nanoteknologi, hvor vi kan bygge meget små maskiner til brug i kroppen. Til den tid vil vi kunne næsten alt«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det (tæt på) uendelige liv

I oktober blev der offentliggjort forskning i videnskabsmagasinet Nature, der viste, at den naturlige grænse for menneskets levealder ligger omkring 115 år.

LÆS ARTIKEL

Men andre forskere kritiserede undersøgelsen for ikke at tage højde for, at der lige nu hver eneste måned skabes radikale nye forandringer af den medicinske teknik, herunder sygdomsbehandling og genmanipulation.

David Roberts er ikke mediciner, og som computerspecialist ser han tallene på en anden måde.

»Den gennemsnitlige levealder øges lige nu med et år omtrent hvert 15. år. Men det er tæt på at være hvert 7. år. Perioden bliver hele tiden halveret. På et tidspunkt vil det nå et år om året, og det kan være om få årtier. Det betyder, at man kan leve ... måske ikke tusind år, men meget lang tid«.

Hele forudsætningen for dette er, at computernes regnekraft bliver større – eller i hvert fald fortsætter med at falde i pris og blive mere tilgængeligt.

Moderne computerchips har så høj ydeevne, at det er svært at presse mere regnekraft ud af dem. David Roberts tror dog ikke på, at udviklingen er slut.

»Chips er afgjort ved at flade ud i ydeevne. Den computer, du har, er ikke dobbelt så hurtig som den, du havde for to år siden. Vi har nået højdepunktet for den hastighed, hvormed vi oversvømmer en chip med elektroner. Men der er nye chips på vej, tred imensionelle chips«.

Kvantecomputerne kommer

Og så er der kvantecomputere, hvor information gemmes i subatomare partikler, såkaldte kvanter. Teknikken er ny, og det er svært at oversætte virkelige problemer til deres sprog, men mulighederne er store.

»Jeg er bestyrelsesformand i et firma, der arbejder med kvantecomputere, og lige præcis den type arbejde, vores kvantecomputer udfører, gør den 100 millioner gange hurtigere end en almindelig computer. Kvantecomputere er kun ved begyndelsen; de er på det stadie, computere var i 1940. Så jeg tror, at udviklingen, især prisudviklingen, fortsætter med at være eksponentiel«.

Han mener, at den etiske diskussion er vigtig. Hvor meget må man pille ved generne? Vil vi klone mennesker? Have designerbabyer? Men diskussionen må ikke skygge for, at potentialet er mere positivt end negativt, mener han.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Forandring er smertefuld for os. Men vi tilpasser os også hurtigt«, siger han. »Ingen vil i dag leve med det sundhedssystem, der eksisterede for 500 år siden, det vand, den mad. Teknologien gør ting tilgængelige, der ikke før var det, den gør svære ting lette, og den gør dyre ting overkommelige. Alle tre er fantastiske fremskridt«.

»Som Peter Diamandis har sagt, så vil en masaikriger på savannen i Afrika om ti år ved hjælp af sin mobiltelefon kunne stille en diagnose, bedre end nogen læge kan i dag. Det tror jeg er rigtigt. Og det vil forandre verden på en meget positiv måde«.

Vil du gerne følge med i de nyeste artikler fra Adam Hannestad eller Internationalt, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden