Husejere betaler nu dyrt for euro-nej

Forskellen til euro-renten er steget
Normalt ligger den danske rente tæt på renten i lande, der bruger euro. Men finanskrisen presser for tiden renten op, fordi mange investorer ikke vil sætte deres penge i små økonomier. Det er meget usikkert, om renten vil falde, inden renten på flekslån bliver fastsat i december.

»Hvis renten skal ned, kræver det, at der kommer udenlandsk valuta tilbage til Danmark igen. Det kan en periode med høj rente hjælpe med til, men som markedet er nu, er det ualmindelig svært at spå om«, siger Troels Theill Eriksen.

Radikale: Tænk hvis vi var som Island
Det Radikale Venstre forlangte før weekenden, at regeringen skal svare på, hvad det koster Danmark at stå uden for eurosamarbejdet. De nye oplysninger om boligejernes ekstra udgifter styrker kun partiets ønske om at droppe euro-forbeholdet, mener Sofie Carsten Nielsen, der er spidskandidat til Europaparlamentet.

»Det her understreger, at vi i krisetider ser de økonomiske konsekvenser af at stå uden for euroen. Det ændrer bestemt ikke på, at vi gerne vil af med euro-forbeholdet. Tænk, hvis vi var lige så hårdt ramt som Island«, siger Sofie Carsten Nielsen. Hun henviser til, at den islandske krone styrtdykker i værdi, fordi Islands økonomi er særlig hårdt ramt af finanskrisen.

SF genovervejer euro-modstand
Hos SF mener EU-ordfører Anne Grethe Holmsgaard, at partiet bør genoverveje sin modstand mod euroen.

»Det kommer næppe bag på nogen, at det er dyrere for os at have kronen end euroen, nu hvor Nationalbanken har sat renten op. Jeg kan ikke sidde her og gætte på, hvilken vægt denne økonomiske fordel ved at være med i euroen så vil få i vores diskussion i SF, men jeg kan sige, at den spiller en rolle for mig«, siger Anne Grethe Holmsgaard.

Danmark kan vælge at devaluere
Da danskerne i 2000 stemte om, hvorvidt Danmark skulle med i euroen, lagde SF vægt på, at eurosamarbejdet ville betyde, at Danmark ikke længere kan sætte kronens værdi ned for på den måde at sælge flere varer i udlandet og dermed få flere i arbejde.

Det argument er stadig vigtigt nok til at holde Danmark ude af euroen, selv om det koster boligejerne mange penge, vurderer lektor Finn Østrup fra handelshøjskolen CBS i København.

»Hvis arbejdsløsheden pludselig stiger kraftigt, kan det være en fordel at hjælpe erhvervslivet ved at devaluere kronen og dermed gøre danske varer billigere i udlandet. Man kan ikke afvise, at et af de nuværende lande i eurosamarbejdet vil melde sig ud igen, hvis det står i en sådan desperat situation«, siger Finn Østrup.

Lav rente har skabt gæld

Finn Østrup understreger, at det er en fejl at se lav rente som noget entydigt godt. For det første, fordi folk, der har investeret i obligationer, nyder godt af høj rente. For det andet, fordi lav rente kan få danskerne til at bruge for mange penge. »De seneste perioder med lav rente har haft omkostninger ved, at danskerne er blevet ekstremt gældssatte. Den lave rente har opmuntret dem til at tage store, risikable afdragsfri lån og flekslån«, siger Finn Østrup. Forskellen mellem, hvor dyrt det er at låne penge i Danmark og i eurolandene, kan blive endnu større på torsdag, når Den Europæiske Centralbank ventes at sætte renten ned.