Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: FRANDSEN FINN
Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Højere renter vil sætte unge familier skakmat

Den kommende rentestigning vil gøre endnu en række boligejere insolvente. Flest unge, vurderer eksperter.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I øjeblikket skylder cirka hver femte af landets boligejere mere væk end værdien af deres bolig og aktiver i banken.

De er med andre ord 'teknisk insolvente', og dem kommer der flere af efter Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag oplyste, at den ville hæve renten.

Det vurderer professor Finn Østrup fra Handelshøjskolen i København (CBS).

»Det her vil medføre et prisfald på boligmarkedet på grund af finansieringsomkostninger, og på grund af den psykologiske effekt. Folk vil simpelthen blive skræmte. I øjeblikket er omkring en femtedel af danske boligejere teknisk insolvente, og såfremt priserne falder, vil den blive end endnu større andel«, siger han.

De unge er de mest sårbare Ifølge ham vil det få betydning for boligmarkedet allerede inden Den Europæiske Centralbank hæver renten, fordi folk bliver bevidste om, at renten stiger.

»Det vil give en psykologisk effekt, og det vil formodentlig gå mest udover boligejere i Nordsjælland. Der har der nemlig været mest stigninger på boligmarkedet, og det i det område, hvor man har haft størst spekulation. Derfor vil man nok også set det største prisfald. Det er et mønster, som vi så tidligere gennem 2010«, siger Finn Østrup.

Den stigende rente vil også andre boligejere hårdt. De mest sårbare er de unge, som har købt med en lille egenkapital, og som vil opleve yderligere fald i deres friværdi.

En ond spiral

At flere risikerer at blive teknisk insolvente er finansrådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg enig i.

»Men det er først, når renten stiger med en procent, at det kan mærkes i privatøkonomien, for der ske en udhuling i rådighedsbeløb for danskere med et variabelt forrentet lån. Hvis man har sådan et lån på en million og renten stiger med en kvart procent, vil det jo kun koste godt 100 kroner ekstra om måneden, og det lægger folk nok ikke mærke til«, siger han.

LÆS MERE

»Men selv om det ikke påvirker privatøkonmien specielt, kan det sænke forbrugerforventninger, fordi vi typisk bruger færre penge, og så begynder vi på den negative spiral, hvor butikkerne får færre kunder og tjenere mindre og risikere at måtte fyre eller lukke«, siger han.

Hvis der kommer lavvækst i samfundet, vil mange af de unge boligejere bliver ramt i starten, mens førstegangskøbere vil have lettere ved at komme ind på ejendomsmarket, forklarer Kim Valentin.

I 2010 var en femtedel af danske boligejere, ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet, teknisk insolvente, hvis man ser bort fra deres pensionsopsparing. Det drejede sig om cirka 320.000 danskere, der altså ville stå tilbage med gæld, hvis de bliver tvunget til at sælge huset.

Det er uvist, hvornår Den Europæiske Centralbank vil hæve renten, men det kan ske allerede næste måned.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden