0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sommerhus-markedet balancerer på en boble

Advarselslamperne blinker rødt for det danske sommerhusmarked.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
LARS HANSEN
Foto: LARS HANSEN

Blandt faresignalerne er, at markedet har næsten rekordlav handel. De høje priser kan dermed hvile på tynd is.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis du kigger på sommerhuse her op til påske og synes, de virker dyre, er det ikke så mærkeligt.

Prisfesten på sommerhuse var større end på parcelhuse under opsvinget. Alligevel er de ikke faldet tilsvarende i pris, efter at krisen brød ud.

Siden begyndelsen af dette årtusind er sommerhuspriserne steget med 120 procent mod 70 procent på parcelhusmarkedet, viser en analyse, som Realkredit Danmark har foretaget.

Dyrt marked
»Sammenligner man sommerhuspriserne med inflationen og lønudviklingen, ser sommerhusmarkedet relativt dyrt ud. Og ser man på, at priserne er steget så meget mere end på parcelhuse, bliver man endnu mere bekymret. Især fordi sommerhusmarkedet har det dårligt«, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark.

Blandt faresignalerne er, at markedet har næsten rekordlav handel. De høje priser kan dermed hvile på tynd is:

»De fleste indikatorer blinker rødt og i højere grad end på parcelhusmarkedet. Derfor er der også noget, der tyder på, at sommerhuspriserne vil klare sig dårligere end parcelhuspriserne i de kommende år«, siger Cristian Hilligsøe Heinig.

LÆS ARTIKEL

Om sommerhusmarkedets prisfald vil komme som en langsom udsivning eller et brat kollaps, er der ikke enighed om blandt iagttagerne.

Men at priserne sandsynligvis falder, mener de fleste.

Morten Skak, der er lektor i boligøkonomi ved Syddansk Universitet, forventer et fald på 5 procent om året de kommende år.

»Mange sommerhusejere har været velpolstrede, og de har derfor ikke været tvunget til at sætte prisen ned på deres sommerhus, men blot beholdt det, da de kunne se, at de ikke kunne sælge til den høje pris. Efterhånden som de bliver møre, kommer prisnedslagene dog. Men det kan tage lang tid«, siger Morten Skak.

Både Morten Skak og professor Finn Østrup fra handelshøjskolen CBS peger på, at Realkredit Danmarks analyse er højst usædvanlig for realkreditbranchen, fordi den advarer potentielle købere om, at prisniveauet aktuelt er højt og risikerer at falde.

Sjældent realistisk analyse
»Det her er en langt mere realistisk analyse, end vi hidtil har set fra den kant. Realkreditbranchen havde specielt op til krisen nogle vildt overoptimistiske forudsigelser, hvor priserne nærmest ikke kunne falde, og alt bare ville fortsætte med at gå opad. Det her er en helt ny stil«, siger Finn Østrup.

I Realkredit Danmark understreger man, at et sommerhuskøb fortsat kan være det helt rigtige for nogle.

»I øjeblikket kommer vi bare ikke uden om, at der er nogle usikkerhedsmomenter, som vi beskriver her. Det er ikke ment som en skræmmekampagne – hvis man virkelig vil have et sommerhus med den fleksibilitet, det giver at eje, og hvis man samtidig har økonomien til det, skal man selvfølgelige gøre det. Men vi peger på, at der er nogle store risikomomenter ved det, som man skal tage højde for«, siger Christian Hilligsøe Heinig.

Hos ejendomsmæglerkæden Home glæder man sig over, at handlen trods alt ligger højere i årets første måneder, end den gjorde sidste år. Problemet er blot, at stigningen sker fra den absolutte bund.

»Når folk køber sommerhus i dag, er det for selv at bruge det – og ikke en investering, der skal tjenes hjem via udleje. Sommerhus er ikke så attraktivt som investeringsobjekt som tidligere, så hvis man sammenligner med de gode år, når vi ikke derop foreløbig«, siger kommunikationschef Mads Ellegaard fra Home.

Antallet af sommerhuse til salg er samtidig historisk stort. Det kan skyldes, at sælgerne tænker strategisk:

God bytteværdi
»Der er en god bytteværdi, fordi der er sket et relativt større fald i parcelhuspriserne end i sommerhuspriserne. Dermed er det en god forretning at sælge et sommerhus og købe et parcelhus«, siger Mads Ellegaard.

Hos Home i sommerhusbyen Gilleleje påpeger ejendomsmægler Lars Bøgelund, at mange også kan være motiveret for at sætte deres hus til salg nu, fordi der netop er udsigt til fremtidige prisfald.

»Intet tyder på, at man får mere for sit sommerhus, hvis man venter med at sælge. Tværtimod er der udsigt til rentestigninger, som kan presse priserne«, siger Lars Bøgelund.

Han oplever, at sommerhuse sagtens kan sælges hurtigt, men det sker kun, når sælger er villig til at sætte en mere realistisk pris end flertallet:

»Vi forklarer folk, hvad der er en realistisk pris, og nogle ønsker så ikke at sælge på det niveau. Gennemsnitstallet for liggetiderne dækker både over nogle hurtige salg, hvor prisen er skarp, og så en del sager, som ligger meget længe, fordi de er udbudt til en for høj pris«, siger Lars Bøgelund.

Der findes også lokale eksempler på, at handlen er ved at komme i gang igen, mener ejendomsmægler Lene Pedersen, der er medindehaver af EDC i sommerhusbyerne Tisvildeleje og Liseleje.

»Hvis jeg sammenligner handlen med de gyldne år som 2004, får jeg lyst til at skrige. Men i forhold til sidste år går det helt klart bedre. Vores områder er blandt andet populære nu, fordi brændstofpriserne er steget, og vi ligger tæt på København«, siger Lene Pedersen.

Professor: Prik hul på boblen nu
Generelt er situationen dog alvorlig, og den viser, at det danske boligmarked fortsat er udsat for prisbobler, mener Finn Østrup:

»Det her viser, at vi bør afskaffe afdragsfrihed og flekslån. Vi bliver nødt til at skabe mere stabilitet af hensyn til vores realkreditsystem«.

Han henviser dermed til, at undersøgelser har vist, at afdragsfri lån og flekslån bidrager til større prisudsving i boligmarkedet, fordi de gør boligejerne mere følsomme over for renteændringer. Usikkerhed om priserne på boligmarkedet kan skabe usikkerhed hos de investorer, som køber obligationerne bag boliglånene.

Men vil det ikke blot få priserne til at styrtdykke, hvis man griber ind nu?

»Jo, det vil det. Men det er bedre, at vi gør det nu og ikke fortsætter med en langvarig usikkerhed på boligmarkedet. Så hellere få et nyt, holdbart fundament under det hele«, siger Finn Østrup.

»Debatten er efterhånden helt afsporet. Alle taler om, at boligmarkedet er skrøbeligt, og at vi endelig ikke må gøre noget nu, for så rammer det boligejerne, og så bruger de færre penge. Men dybest set holder man p