Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dyrt. De studerende er på grund af massiv boligmangel tvunget til at leje sig ind på det private marked for at kunne bo i nærheden af deres studie.
Foto: MARTIN LEHMANN

Dyrt. De studerende er på grund af massiv boligmangel tvunget til at leje sig ind på det private marked for at kunne bo i nærheden af deres studie.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Studerende er desperate efter boliger

I København er der gennemsnitligt 12,6 boligansøgere til hver etværelses lejlighed.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I september begyndte de på en uddannelse i en af landets største studiebyer.

I november er de stadig ikke sikre på, hvor deres seng, skrivebord og studiebøger skal stå.

En opgørelse fra Boligportal.dk - Danmarks største markedsplads for lejeboliger - viser, at der er langt større rift om især etværelses lejligheder i år. I København er der gennemsnitligt 12,6 boligansøgere til hver etværelses lejlighed, mens det sidste år kun var 9,9, skriver metroXpress.

Stressende normadetilværelse
Samtidig får de lov at betale for det. Magisterbladet har gennemgået 153 værelser, som var til leje i Københavns Kommune via Boligportal.dk en tilfældig dag i november, og 85 procent af dem kostede mere end den prisgrænse, som huslejenævnet har fastsat.

Det rammer især studerende, og formanden for DM Studerende under Dansk Magisterforening, Kasper Ditlevsen, kalder situationen 'meget kritisk’.

»Der er ikke nok studieboliger, så vi er tvunget ud på det private marked, hvor priserne er utrolig høje. Selv langt uden for København. Derfor finder mange midlertidige løsninger og får en stressende nomadetilværelse, som går ud over kvaliteten af uddannelsen. Hvis regeringen vil uddanne flere unge, skal der også være et sted til dem at bo,«, mener formanden.

LÆS OGSÅ

Han henviser til, at rekordmange studerende er begyndt på en videregående uddannelse i år. Også andre studenterorganisationer melder om folk, der må sove på venners sofaer i månedsvis eller pendle i timevis for at komme til undervisning.

Øget pres har været kendt længe
I landets to største byer er der da også meldt alt udsolgt’ af både kollegieværelser og ungdomsboliger. I Aarhus blev der først fundet boliger til de sidste studerende i denne måned, og i København har 452 studerende stået på en særlig prioriteret venteliste siden studiestart, fordi de har mere end en times transport til hovedstaden.

De sidste forventes først at have fået tag over hovedet til jul.Programleder Ulf Hjelmar fra Anvendt Kommunalforskning er ekspert i bosætning og byudvikling. Han er langtfra overrasket over situationen og vurderer, at især boligministeren har mulighed for at ændre på den.

»Det øgede pres med flere unge i Aarhus og København har været kendt længe, men der har ikke været politisk handling de seneste år. Desuden er statens støtteordninger løbet ud. Boligministeren må se på sagen, for kommunerne kan ikke løfte opgaven alene,« siger han.

Det er Københavns Kommune enig i. Kontorchef Ingvar Sejr Hansen i Center for Byudvikling forklarer, at kommunerne slet ikke må bygge ungdomsboliger selv.

»Spidsbelastningen er noget værre i år end sidste år. Men vi forsøger at løse problemet ved at have fokus på at få bygget flere familieboliger, for det er der størst behov for. Hvis familierne kan flytte ud af de små lejligheder, bliver de jo ledige til studerende,« siger han.

Kommunen har desuden planer om at give tilladelse til at bygge mindst 3.000 ekstra ungdomsboliger over de næste 12 år. Der forventes 30.000 flere unge i kommunen inden for de næste 10 år.Det har ikke været muligt at få en kommentar fra boligminister Carsten Hansen (S).

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden