Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: FINN FRANDSEN
Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Boligsælgere giver rekordstore prisnedslag

Et almindeligt parcelhus bliver op imod 140.000 kroner billigere, viser nye tal fra boligsiden.dk.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis du er på udkig efter et nyt parcelhus eller en ny ejerlejlighed, er det en god idé at få pengene op af lommerne nu.

Hussælgerne giver nemlig et nedslag på knap 900 kroner i gennemsnit per kvadratmeter. Det viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks for januar måned.

Prisnedslaget er det største i de to år, hvor boligsiden.dk har målt udviklingen, og besparelsen kan hurtig blive til mange penge ved køb af en almindelig bolig på omkring 150 kvadratmeter.

Sælgere mere imødekommende
»Nedslaget er ganske betragteligt og svarer til, at køber i dag kan få op imod 140.000 kroner i nedslag på den sidste udbudspris, når købet af et almindelig parcelhus skal realiseres«, fastslår Birgit Daetz, som er kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.

Samtidig med at sælgerne hen over 2011 er blevet mere imødekommende over for boligkøberne, dykker salgspriserne også. Villaer og rækkehuse bliver i dag handlet til en gennemsnitlig salgspris, der ligger seks procent lavere end samme tid i fjor.

»Udviklingen vidner om, at hussælgerne løbende gennem det sidste år er blevet mere villige til at komme køberne i møde, for der gives større prisnedslag, samtidig med at salgspriserne altså også er faldet«, siger Birgit Daetz.

I samme periode har udbudspriserne tilsvarende fået et nyk nedad. Birgit Daetz vurderer, at sælgerne er blevet væsentligt mere realistiske, når de skal af med deres bolig.

»De har indset, at markedet er trykket, og at huset ikke kan sælges til mere, end køber vil betale. Man begynder næsten at tro på, at hussalget bliver bedre i år end i 2011«, siger Birgit Daetz.

Boligkøberne får det største nedslag i prisen i Region Hovedstaden. I januar gav sælgerne et prisnedslag på 1318 kroner i gennemsnit per kvadratmeter på villaer og rækkehuse, mens besparelsen på en ejerlejlighed var 1063 kroner per kvadratmeter.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden