Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny statistik: Nu stiger boligpriserne pletvis

Huse og lejligheder er faldet 7,4 procent på et år. Men nu begynder priserne at stige i nogle områder.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En gennemsnitlig bolig kostede i årets første kvartal 7,4 procent mindre, end den gjorde i samme periode af 2011.

LÆS ARTIKEL

Det viser boligmarkedsstatistikken, der udgives af Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet og Realkreditrådet.

Pletvis stigning
Men faktisk kan man finde områder, hvor priserne nu er steget.

»Der er lidt flere forskelle at spore, når man sammenligner de handlede boliger i årets første kvartal med dem, der blev handlet i fjerde kvartal 2011. Her finder vi pletvise prisstigninger for alle boligtyper«, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

I en kommentar til statistikken anfører hun, at eksempelvis priserne på huse i Region Nordjylland steg med 3,1 procent, mens ejerlejligheder steg svagt i Region Hovedstaden med 0,6 procent.

260.000 i afslag
Rådet kan også konstatere, at sælgerne er gået temmelig meget ned i pris for at komme af med boligen:

»Sælger slog i gennemsnit 135.000 kr. af prisen på de huse, der blev handlet i 1. kvartal. Det svarer til et prisnedslag på 8 pct. på et gennemsnitshus. Forinden havde sælger slået 125.000 kr. af prisen, mens boligen stod til salg«, siger Ane Arnth Jensen.

LÆS

Realkredit Danmarks cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig mener, at der er grund til forsigtig optimisme:

RD: Prisfaldet bliver mindre

»Det er mere end gamle nyheder på prisfronten, vi præsenteres for i dagens statistik. Vi har allerede fået offentliggjort boligprisdata for april og maj, der indikerer, at husprisfaldet har tabt betydelig styrke, og at en begyndende prisstabilisering på boligmarkedet måske kan være på vej i løbet af andet halvår«, påpeger han.

Hans kollega i Danske Bank, økonom Jens Nærvig Pedersen, tror også, at priserne vil stabilisere sig de kommende kvartaler. Men mere end det skal man ikke regne med:

»Der vil ikke være egentlig grobund for prisstigninger grundet den svage økonomiske fremgang og de lave lønstigninger, der er udsigt til«, siger han i en kommentar.

FACEBOOK

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden