Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 PETER HOVE OLESEN
Foto: PETER HOVE OLESEN

Købelyst. Danske boligejere har den seneste måned lånt flere penge, end de gjorde samme måned sidste år.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Små tegn tyder på, at lysten til boligkøb er vendt tilbage

Vi optager flere boliglån, men stigningen er ganske lille, påpeger økonom.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne har fået lidt af modet og lysten tilbage, når det handler om at låne penge til køb af hus, rækkehus eller ejerlejlighed.

De sidste par måneder har danske boligejere nemlig lånt en smule flere penge hos realkreditinstitutterne i forhold til sidste år, viser ny statistik fra Nationalbanken. Det er et tegn på, at udviklingen på boligmarkedet er ved at vende til det bedre, mener Mikkel Høegh, seniorøkonom hos BRFkredit:

»Der er kun tale om mindre stigninger, men det ser ud til, at kurven er knækket, og at boligmarkedet er ved at løsne op igen«, siger han.

Historisk lave renter
Almindelige danskere har nu lånt næsten 1.800 milliarder kroner hos realkreditinstitutterne, viser de nye tal. Helt konkret har boligejerne lånt 7 milliarder kroner mere i juni og 5 milliarder kroner mere i maj i forhold til sidste år. Det svarer til en stigning på kun 2 procent, men det er også pænt, mener Mikkel Høegh:

»Det lyder umiddelbart beskedent, men der er trods alt tale om fremgang«, siger han og tilføjer:

»Det er positivt, for hvis folk kan få lov at låne penge, så har de jo også mulighed for at købe ejendomme, og det betyder, at den fastlåste situation, vi har haft på boligmarkedet, stille og roligt kan blive løsnet op«.

LÆS OGSÅ Udviklingen skyldes i høj grad de historisk lave renter på både rentetilpasningslån og fastforrentede lån, vurderer Mikkel Høegh: »Der er begyndt at være stigende interesse for de fastforrentede lån, men danskerne foretrækker stadig i høj grad F1-lån uden afdrag«, siger han og tilføjer, at det også har haft stor betydning for udviklingen, at der er kommet flere låneomlægninger og bolighandler: »Specielt det sidste er rigtig godt nyt, for det har vi ventet på længe. Boligmarkedet er nemlig afgørende i forhold til at få mere gang i økonomien. Lånemulighederne er der, så nu skal jobmarkedet bare vise tegn på bedring. Det har desværre lidt længere udsigter«, siger han. Kun en lille stigning

Men den beskedne stigning på 2 procent betyder ikke, at danskerne nu pludselig begynder at låne mere, mener Finn Østrup, professor i finansiering fra CBS. Stigningen skal være højere end stigningen i bruttonationalproduktet (BNP), altså indkomsten i samfundet, før man kan konkludere, at udviklingen på boligmarkedet er ved at vende, mener professoren: »Det er jo kun en lille stigning, der er tale om. Det svarer stort set til stigningen i bruttonationalproduktet, så der er ikke tale om store udsving«. LÆS OGSÅ Danskerne er interesserede i at få så billige lån som muligt, og derfor kommer det ikke bag på Finn Østrup, at mange foretrækker F1-lån uden afdrag. Det kan dog være en god idé at skifte til et fastforrentet lån med længere løbetid, mener han: »For det, der sker i dag, er jo en historisk gunstig situation for Danmark, hvor kapitalen strømmer ind over landegrænserne. Det har presset renten på F1-lån ned, ligesom det har presset den lange rente ned. Men hvis kapitalen begynder at flyde ud igen, så vil det medføre, at renten på F1-lån begynder at stige igen. Og så ville det måske have været godt at sikre sig en lav rente over de næste 30 år ved at skifte til et langt lån«.









Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden