Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

fejlskud. I gennemsnit har Danmarks Statistik skudt 2,1 procent for lavt i sine meldinger om udviklingen i boligpriserne - der altså i virkeligheden havde det bedre.
Foto: THOMAS BORBERG

fejlskud. I gennemsnit har Danmarks Statistik skudt 2,1 procent for lavt i sine meldinger om udviklingen i boligpriserne - der altså i virkeligheden havde det bedre.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Økonom: Derfor lader vi os styre af dårligt nyt om boligpriserne

Finansskribent: Forkerte pristal gør det sværere at bryde købernes negativitet.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Egentlig burde der være god gang i bolighandlen i Danmark:

Renten er historisk lav, samfundsøkonomisk ligger vi i den pæne ende i europæisk sammenhæng - og priserne på boliger er faldet støt i de seneste år.

LÆS ARTIKEL

Men køberne holder sig stadig tilbage.

Grebet af negativ bølge
Derfor er det skidt, når Danmarks Statistik (DS) har offentliggjort fejlagtige tal om boligprisernes udvikling måned efter måned siden årsskiftet, siger Jan Lundorff Rasmussen.

Han er økonom, filosof og medforfatter til den aktuelle bog 'Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk'.

I gennemsnit har Danmarks Statistik skudt 2,1 procent for lavt i sine meldinger om udviklingen i boligpriserne - der altså i virkeligheden havde det bedre.

Og det er med til at fastholde potentielle købere i troen på, at de ikke skal handle, fordi markedet stadig ikke er stabilt.

Også selv om det enkelte menneske inderst inde har på fornemmelsen, at det ville være smart at købe nu:

»Vi er ramt af en informationskaskade - det vil sige overvældende mængder information, der går i én retning, som her er negativ. Det kræver meget at bryde den, og derfor er det meget vigtigt at få reel viden fremt«, forklarer Jan Lundorff Rasmussen.

Tvivlen gør os til lemminger
Han tilføjer, at informationskaskaden også ramte Danmark, mens boligpriserne steg, og nye låneformer blev indført. Dengang blev alle på samme måde grebet af, at tingene kun kunne gå opad.

Når man står i en informationskaskade, lader man sig nemt påvirke, hvis man er i tvivl. Det bliver svært at tænke langsigtet.

LÆS ARTIKEL

Det vil for eksempel sige, at en potentiel køber, der faktisk er overbevist om, at nu bliver boligerne ikke billigere og renten ikke lavere, alligevel holder sig tilbage, når omverdenen siger: »Nej, vi skal ikke købe nu«.

»Man undertrykker sin egen holdning og kaster sig ud over klipperne som lemminger«, siger Jan Lundorff Rasmussen.

Køb, hvis du har råd
I virkeligheden betyder det ikke særlig meget, om boligpriserne kommer til at falde et par procent yderligere i fremtiden, hvis man i dag har fundet det hus, man ønsker sig og har råd til. Og har tænkt sig at blive boende i en rum tid.

»Det er brugen af huset, der er vigtig. Og den forandres ikke af, at prisen falder lidt«, påpeger Jan Lundorff Rasmussen.

Når den negative folkestemning på et tidspunkt afløses af optimisme - og det kræver, at den enkelte dansker tror på, at nu går det bedre - kan der meget vel opstå en ketchup-effekt på boligmarkedet, mener han.

Indgreb kan blive nødvendige

Så vil mange købe bolig på én gang:

»Nu har så mange mennesker sparet op så længe og udskudt deres boligbehov i lang tid. Og så skal man være opmærksom på, at boligpriserne ikke igen stiger for hurtigt«, påpeger økonomen og filosoffen, der i den situation vil opfordre regeringen til at gribe ind - for eksempel gennem justering af belåningsgrænser.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden