Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

HVAD? Fire ud af ti kender ikke til realkreditlånenes kernepunkt – balanceprincippet, viser ny undersøgelse. (Arkivfoto)
Foto: SØREN SCHNOOR

HVAD? Fire ud af ti kender ikke til realkreditlånenes kernepunkt – balanceprincippet, viser ny undersøgelse. (Arkivfoto)

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

4 ud af ti danskere forstår ikke deres realkreditlån

Undersøgelse viser, at mange ikke forstår detaljerne i deres lån.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I en undersøgelse lavet af Realkreditrådet er otte ud af ti adspurgte ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med de danske realkreditlån.

Men undersøgelsen viser også, at lige under halvdelen af de 1.032 adspurgte ikke har detaljeret viden om, hvad lånene går ud på.

Selv om hovedparten svarer ’ja’, viser det sig, at fire ud af ti svarer enten ’nej’ eller ’ved ikke’, når der spørges ind til, om de kender til realkreditlånenes kernepunkt – balanceprincippet. Når man ønsker at låne penge i et realkreditinstitut, formidler instituttet kontakt mellem den, der ønsker at låne penge, og investorer, der finansierer lånene ved at købe obligationer.

Dermed skal et realkreditinstitut først fremskaffe penge via investorerne, før det kan give et lån til for eksempel boligkøb. Balanceprincippet går i grove træk ud på, at investorerne køber realkreditobligationer svarende til det beløb, man ønsker at låne i realkreditinstituttet.

LÆS OGSÅ Kursen på disse obligationer er den samme for investor og låntager og kan for eksempel slås op i kurslister. Hos Realkreditrådet er direktør Ane Arnth Jensen meget tilfreds med, at undersøgelsen viser, at langt hovedparten af danskerne er tilfredse med realkreditlån. Men hun anerkender også behovet for at få detaljerne uddybet. »Når man spørger til teknikaliteter i realkreditmodellen, synes jeg, det er imponerende, at seks ud af ti kender til balanceprincippet. Men det er klart, det giver blod på tanden, at vi skal få det forklaret til de sidste fire ud af ti«, siger Ane Arnth Jensen. Over halvanden million lån

Da flammerne fra en brand 5. juni 1795 fik fat i et lager med tovværk og tjære på flådens tømmeroplagsplads på Gammelholm i København, udviklede branden sig så kraftigt, at den hurtigt fik spredt sig til den sydlige del af København. Da ilden efter to dage var slukket, var over 940 huse brændt ned. Det efterfølgende genopbygningsarbejde og påtrængende finansieringsbehov betød, at det var nødvendigt med en ny lånemulighed for borgerne i byen. To år senere blev Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn stiftet som Danmarks første egentlige realkreditinstitut. Kreditkassen blev startskuddet til det – globalt set – unikke danske realkreditsystem. I dag – over 200 år senere – er realkreditlån fortsat populære blandt danske låntagere. Ifølge Realkreditrådet er der i 3. kvartal af 2012 udstedet 1.763.471 lån, hvor hovedparten er til ejerboliger og fritidshuse, men blandt andet også industri og landbrug.





Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Ifølge professor i finansiering Finn Østrup fra CBS, Handelshøjskolen i København, spiller det ikke nogen rolle, at danskerne ikke kender de tekniske detaljer om lånet. Og da realkreditinstitutterne ifølge ham ikke mister markedsandele, bør de heller ikke gøre så meget ud af at informere låntagere om det. »Jeg sætter mig hver eneste dag ved computeren, og jeg aner ikke, hvordan den fungerer, men den opfylder mine formål, og sådan tror jeg, de fleste har det med lån. Så længe det opfylder deres eget formål, så er de glade og tilfredse med det. Så jeg synes ikke, der er grund til, at folk skal forstå så meget omkring deres lån«. Et andet spørgsmål i undersøgelsen går på, hvorvidt det fungerer på samme måde med boliglån i banken. Her svarer hovedparten nej, men fire ud af ti svarer ’ja’ eller ’ved ikke’. Sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, er enig med Finn Østrup i, at det ikke nødvendigvis er et problem, at mange danskere ikke kender detaljerne i lånetyperne eller kan adskille dem fra ’almindelige’ banklån. Men han efterspørger dog mere viden. »Jeg mener generelt, at man burde undervise i privatøkonomi i skolerne, for det er ikke kun forståelsen af realkredit, der er et problem. Der er også mange mennesker, der ikke forstår, at de bliver tørret, når de optager kortfristede lån, hvor renterne løber på, som for eksempel sms-lån. Så generelt mener jeg – både med udfyldelse af selvangivelse, banklån og realkreditlån – at man kunne være rigtig godt tjent med at undervise om det her på gymnasieplan, eller når folk er på vej ud af skolen«.









Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden